Skønhed
9. januar 2019Makeupartistens 7 genveje til flot makeup
Er du også i tvivl om, hvordan du flottest lægger contour eller bukker dine vipper? Her får du makeupartistens do’s and don’ts til de udfordringer, mange af os møder foran spejlet.
Af: makeupartist Pernille Buhl
Foto: PantherMedia m.fl.
MAKEUPARTISTENS 7 GENVEJE TIL FLOT MAKEUP
DEN RIGTIGE FARVE FOUNDATION
Det er vigtigt, du bruger den rigtige farve foundation. Hvis du vælger en, der er for mørk, vil du se snavset ud, og vælger du en, som er for lys, ender du med at se grå og udtryksløs ud. Det er også vigtigt, du smører din foundation ordentligt ud, så du ikke har tydelige kanter. Brug eventuelt dine fingre.
TIP: Prøv altid den ønskede foundation på kæben og ned mod halsen i et godt lys. Så kan du tydeligt se, om farven er rigtig eller forkert.
Contour Contour har tidligere været forbeholdt de professionelle, men er de senere år blevet allemandseje. Lægges den forkert, vil du se tung og snavset ud. Sådan lægger du contour (se billede ovenover): LIGE under dit kindben – dér, hvor det bliver blødt. Helt ude fra hårkanten og en tredjedel ind mod næsen. Husk at blende alle kanter godt, så der ikke er tydelige streger. Highlighter Når man siger contour, må man også sige highlighter, der skal være en effekt, ikke en tydelig ting. Den skal kun ses, når lyset lige rammer rigtigt. Sådan lægger du highlighter (se billede ovenover): PÅ kindbenet, altså lige over din contour. Lys makeup fremhæver, og mørk makeup skjuler – altså du får nu dit kindben til at ”poppe”. Pas på med at lægge den på næseryggen. Hvis du gør det, skal du stoppe inden næsetippen, ellers ser du svedig ud. Dup en lille smule på amorbuen (på overlæben), og resten af det, du har på penslen eller fingeren, duppes forsigtigt midt på hagen.
Highlighter fra L’Oréal Paris til 119 kr. Køb den herCremet contour fra Nilens Jord,165 kr. Køb den her LÆS OGSÅ: 5 ting, en professionel makeupartist ville ønske, du gjorde mere BRYNFARVE OG BUKKEDE VIPPER
BrynfarveFlot udfyldte bryn er en stor del af en fuldendt makeup. Hvis du ikke er så heldig at have dem fra naturens side, så brug makeup til at fylde ud. Men hvilken farve skal du bruge til dine bryn? Vælg som udgangspunkt en kold og ikke for mørk farve. En for brun farve kan komme til at se rød ud, og medmindre du er rødhåret, er det ikke meningen. Bukkede vipperØjenvipper, der lige får et buk med en vippebukker, løfter altså virkelig dit look. Men pas på med at bukke vipperne med mascara på. Det slider på vipperne, og du kan måske komme til at knække dem.Sådan gør du: Buk dine vipper før mascaraen. Hvis du luner din vippebukker lidt inden brug og lader vipperne køle af, inden du påfører mascara, får du et smukt, holdbart løft.
Øjenskygge som brynfarve fra Bobbi Brown, 215 kr. Køb den her
BLUSH
En blush skal give dig et frisk pust på kinderne og IKKE ligge som en tydelig lyserød klat. Det ser tungt og klumpet ud. Sådan lægger du blush korrekt: Brug en lille smule ad gangen og arbejd det godt ind i huden, så der ikke er tydelige overgange. Tilføj mere, indtil du har fået den farve, du ønsker, men sørg for at arbejde det godt ud, hver gang du påfører.
Blush fra Benefit til 299 kr. Køb den her LÆBESTIFT
Vores læber er desværre ikke lige. En læbestift, der sidder skævt, er mindre køn. Sådan lægger du læbestift: Brug noget tid på at finde ud af, hvordan du får din læbestift til at se lige ud. Måske skal du lidt ud over kanten i den ene side? Måske skal du holde dig lidt længere inde på læben et andet sted? Det kræver øvelse og tid foran spejlet.
Læbestift fra MAC Cosmetics, 165 kr. Køb den her LÆS OGSÅ: 5 ting, der ødelægger dine øjenvipper