Skønhed
13. oktober 2021

Sådan får du længere og fyldigere øjenvipper

Kunne du også godt tænke dig, at dine øjenvipper var længere, eller tykkere, eller måske bare var stærkere? Så læs med her, og se hvilke produkter der kan gøre dine vipper endnu flottere og fyldigere.
Af: Lærke Sofie Bonke & Marie Krakau (Redigeret af Marie Krakau)
lange øjenvipper

Udgivet første gang d. 13 juli 2016 Foto: Shutterstock

Vi er mange der drømmer om længere, fyldigere og mere tydelige øjenvipper, som kan matche de falske vipper man ser på Hollywoods røde løbere. Men det er ikke altid, at mascaraen kan klare opgaven - ligegyldigt hvor meget man kommer på vipperne.

Er du træt af, at dine øjenvipper mere ligner korte stride børster end lange, fyldige Bambivipper? Du behøver faktisk ikke stille dig tilfreds med dét, naturen har givet dig, for der er sket meget på øjenvippefronten de seneste år, forklarer makeupartist Sandie Winkel.

- Der er rigtig mange muligheder for at få længere øjenvipper i dag. F.eks. er de nye øjenvippe-serummer virkelig effektive, og du kan faktisk se en mærkbar forskel allerede efter et nogle uger. Og hvis du ikke tør kaste dig ud i dem, er der også andre gode muligheder. F.eks. kan du få sat extensions på dine øjenvipper, siger hun.

Længere øjenvipper med serum

Det aktive serum stimulerer vipperødderne og virker forlængende på vippernes vækstfase. Dine øjenvipper vil i de fleste tilfælde vokse sig længere, tættere, mørkere og mere buede.

Serummet skal blot påføres én gang dagligt. Efter at du har renset din makeup af om aftenen, så lægges den langs vippekanten på de øverste øjenvipper.

- Det er rigtig nemt at påføre serummet en gang om dagen, og du kan selv gøre det derhjemme. Det er meget lidt tid, man bruger, i forhold til den store effekt, det giver, siger hun.

Dog kræver metoden lidt mere tålmodighed, da de første synlige resultater først ses efter 4-6 uger.

- Og så skal man vide, at når man stopper med at bruge serummet, stopper effekten også, og da man - ligesom med håret - har en naturlig udskiftning i vipperne, vil de nye lange øjenvipper altså falde af igen på et tidspunkt, siger Sandie Winkel.

lange øjenvipper

3 Produkter der giver længere, stærkere og fyldigere øjenvipper:

1. Øjenvippeserum

- Vichys øjenvippeserum opstrammer både huden omkring øjnene og giver dine øjenvipper et ungdommeligt boost, som gør dem både tydeligere og fyldigere.

2. M2 Beautés til længere vipper

M2 Beautés øjenvippeserum plejer dine øjenvipper ved hjælp af aktive, innovative ingredienser og forlænger derved vippernes levetid, og gør dem længere og mere fyldige. Resultatet vil allerede kunne ses efter to måneders brug af serummet.

3. Mavala serum, der styrker dine vipper

- Klassikeren fra Mavala bruger snegleslim til at stimulere væksten af dine øjenvipper. Snegleslimet gør nemlig vipperne længere, kraftigere og fyldigere og indeholder helende ingredienser, der genopbygger skadede vipper.

Måske mangler du en god mascara, der virkelige kan understrege dine flotte lange vipper? Du kan kigge i det store udvalg fra både Magasin, Nicehair og Asos igennem, og se om der er noget der falder i din smag.

Længere øjenvipper med eyelash-extensions

Ved eyelash extensions får man påsat falske øjenvipper, som du har valgt i starten af sessionen (der er forskellige længder), hvorefter de påsættes én for én med lim.

- Fordelen ved metoden er, at man helt slipper for at bruge mascara samt vippebukker. Men til gengæld skal du komme igen ca. hver tredje uge for at få en påfyldning, siger Sandie Winkel.

Til gengæld advarer hun om, at eyelash extensions har en enkelt ulempe:

- Mange vil føle sig nøgne (eller i hvert fald med små korte vipper), hvis de får taget deres eyelash extensions af igen, da man hurtigt vender sig til at have lange, tætte vipper, siger hun.

Læs mere om:

Læs også