Skønhed
6. januar 2025

Sådan ser hun ikke ud længere

Emma Stone springer på årets store hårtrend.
Af: Malin H. Haugan
Emma Stone

Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Den amerikanske skuespiller Emma Stone, kendt fra film som "La La Land", "Cruella" og "Poor Things", var natten til mandag dansk tid også at finde ved Golden Globe-uddelingen i Los Angeles.

Flere spærrede øjnene op, da de så Emma Stone gå ned ad den røde løber. Hun dukkede nemlig op med en ny frisure.

– Det er meget muligt, at hun har klippet håret i anledning af en ny rolle, men hvis vi tolker lidt på det, kunne det måske også være en form for nik til Natalie Portman ved Golden Globes for 19 år siden? siger Ida Elise Eide Einarsdóttir, der er modeansvarlig på norske KK.

https://imgix.femina.dk/2025-01-06/25006047223961-6000x4000ma.jpg

Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

– Uanset hvad skaber hun overskrifter, ikke mindst med kjolen fra Louis Vuittons kreative leder Nicolas Ghesquière.

Ifølge New York Post har frisuren ført til spekulationer.

Den seneste tid har Stone arbejdet på filmen "Bugonia", og nogle har derfor spekuleret i, om det kunne være en paryk i forbindelse med optagelserne. Hvorvidt Stone faktisk har klippet de lange lokker af, vides endnu ikke.

50’er-frisure er tilbage

Stones nye frisure spås at blive en af 2025’s største hårtrends. Den korte klipning kaldes en pixie-cut og var særdeles populær i 1950’erne.

Klipningen forbindes ofte med Audrey Hepburns ikoniske look i "Roman Holiday" fra 1953.

Flere kendisser har givet denne klipning nyt liv.

Kendall Jenner skabte for eksempel mange overskrifter, da hun delte billeder af sig selv med den korte frisure.

Denne artikel blev først bragt på KK.no. Dette er en redigeret og oversat version.

Læs også