Skønhed
11. november 2021

Skæl i hovedbunden? Få ekspertens fem gyldne tips til at mindske det

Har du skæl i hovedbunden? Hele din hovedbund består af celler, der danner skæl, men når cellerne løsner sig i store flager, er der tale om skældannelse. Her får du eksperternes råd til at mindske skæl.
Af: Redaktionen
Skæl i hovedbunden - sådan behandler du det

Foto: Shutterstock

Mange os af kender det, når håret klør eller hovedbunden er tør, så der dannes skæl.

Ligesom resten af huden består hovedbunden også af celler, der hele tiden fornyes og afstødes.

Så alle har i princippet en lille smule skæl, men når cellerne, i stedet for at løsne sig en for en, løsner sig i store flager, er der tale om skældannelse.

Skæl i håret

Der findes to typer skæl – fine skæl, som drysser og fedtede skæl, der danner kager, forklarer kemiker og manden bag hårmærket Purely Professional, Ole Olsen.

De dryssende skæl

De dryssende skæl skyldes en tør hovedbund, der mangler det naturlige hudfedt (talg), og det kan du få af f.eks. skrappe sæbestoffer som SLS og SLES eller parfume i din shampoo.

Skæl i hovedbunden - sådan behandler du det

De fedtede skæl

De fedtede skæl skyldes en svampeinfektion med svampen pityrosporum ovale, der naturligt findes på huden, men som under ubalancer, vokser, formerer sig og danner flere celler, som så skal afstødes.

Udover disse to typer skæl, findes også skæleksem, som angriber huden, der hvor du har mange talgkirtler som i hovedbunden, men det kan også forekomme ved hårgrænsen eller øjenbryn og vipper.

Slip for skæl med 5 simple råd

  • Brug en skælshampoo (I de fleste tilfælde kan en skælshampoo hjælpe dig med at komme skæl i hovedbunden til livs)

  • Overvej, om du kan bruge en mindre mængde shampoo generelt, når du vasker hår.

  • Undgå at have vådt hår under din hue.

  • Føntør dit hår på middel varme.

  • Som en ekstra ting skader det aldrig at give dig selv en hovedbundsmassage. Det øger blodcirkulationen og fordeler hudens naturlige fedtstoffer.

– I milde tilfælde kan det bekæmpes med skælshampoo, da det er den samme svamp som er på spil, i svære tilfælde skal der medicinsk behandling til, forklarer Ole Olsen.

Årsager til skæl i hovedbunden

Ole Olsen forklarer, at der kan være mange forskellige grunde til skældannelse i hovedbunden.

Ubalancer i hovedbunden kan bl.a. komme af f.eks. vejrskifte – fra tørt til koldt og fugtigt vejr.

Derudover kan sygdom eller stress være medvirkende til, at du danner mere skæl i i hovedbunden, da forskellige sygdomme og stress er med til at øge talgproduktionen.

Læs mere om:

Læs også