Stinne fik en restylanebehandling: ”Jeg ligner bare mig selv, som jeg så ud, inden jeg fik børn”

Jeg vil bare gerne have, at det skal se så naturligt ud som muligt, siger Stinne Behrens med et smånervøst grin, da jeg møder hende i det lyse hjørnekontor på klinikken N’age på Kongens Nytorv i København. Om ganske få minutter skal hun for første gang have udvisket furer og rynker med Restylane, som er en filler, der sprøjtes ind i huden.

Meget er sket, siden N’age første gang slog dørene op, fortæller Ida Bille Brahe, der er sygeplejerske, direktør og stifter af N’age. Botox og Restylane er gået fra at være noget ekstravagant, der primært var forbeholdt kendisser, til at indtage en plads i mange almindelige kvinders skønhedsrutine. Kendisserne kommer stadig forbi, men det gør mormoren, karrierekvinden, husmoren og faren også, fortæller Ida. Flere og flere af os danskere vil af med rynkerne, og derfor er efterspørgslen på den type behandlinger steget voldsomt de seneste år.

– Ofte er det, fordi man gerne vil se lige så frisk ud, som man føler sig. Hvis man har fået børn, og man har vænnet sig til at få mindre nattesøvn, så sætter det sig i ansigtet. Derfor føler mange pludselig, de ser trætte og vrede ud, uden at være det. Andre får ofte at vide: ”Ej hvor ser du sur ud!”, eller: ”Er der noget galt?”, fordi tidens tand godt kan have sat sig som et ”hårdt” udtryk i ansigtet i form af nedadvendte mundvige og dybe furer. Og så er der selvfølgelig dem, der kommer, fordi de altid har drømt om en lidt skarpere markering i kæbelinjen, eller lidt fyldigere læber.

Vil se frisk ud

Jeg betragter Ida, der roligt gør bedøvelsescremen klar til Stinne. Mere fylde i kinderne. En skarpere kæbelinje. Lidt i mundvigene. Det var det, de blev enige om ved forundersøgelsen ugen forinden. Ingen rynker undslipper Idas erfarne falkeblik. Hvis nogen havde fortalt Stinne for et år siden, at hun en dag skulle sidde i stolen med hvide klatter bedøvelsescreme i ansigtet, ville hun højst sandsynligt være brudt ud i rungende latter. Stinne har altid været skeptisk over for behandlinger, der involverer, at man skal have sprøjtet noget ind i huden, og forbundet det med noget unaturligt, som gjorde, at man automatisk kom til at se kunstig ud og ikke lignede sig selv. Alligevel er hun her nu.

– Man har vel et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg har altid haft ferskenhud og fået meget ros for, hvor fin min hud er. Det er den stadigvæk, men jeg kan godt se, at alderen har sat sine tydelige spor, og jeg er lidt nysgerrig på, hvad man kan gøre ved det. Når man arbejder som sikkerhedsvagt i lufthavnen, er det i en meget lidt feminin uniform, så mit ansigt er det, jeg kan vise frem og gøre mig feminin med. Jeg har ikke lyst til at skulle have en masse lag makeup på, men jeg vil gerne se lige så frisk ud, som jeg føler mig. Jeg brugte en del tid på at læse om Restylane, og så fandt jeg ud af, at det består af noget, som vi allerede har i vores hud, så det virker ikke lige så skræmmende som Botox.

Nålene er linet op, bedøvelsescremen har fået lov at virke, og Ida går i gang med behandlingen, imens hun med rolig stemme forklarer hver en lille bevægelse. Hagen og kinderne skal have et ekstra skud ungdommelig volumen, mundvigene skal have et nøk opad, kæbelinjen defineres, og de mørke rande under øjnene skal camoufleres.

– Så kan man trykke på snooze i stedet for at bakse med concealer om morgenen, som Ida siger.

Hvor går grænsen?

Med udsigten til et hurtigere morgenritual eller muligheden for at skrue sin hud 10 år tilbage i tiden, kan det være fristende at gå all-in på filler, men kan det ikke også blive for meget?

– Jo! Vi vælger altid at se på ansigtet som en helhed, og hvis en kunde gerne vil have enormt meget fylde i eksempelvis overlæben, og vi kan se, at resultatet ikke vil se naturligt ud, så siger vi nej. Vi gør meget ud af, at vores kunder ikke skal se ”fiksede” ud. Når man har fået fået behandlinger gennem flere år, kan man godt glemme udgangspunktet, fordi man vænner sig til sit ”nye” ansigt. Derfor er det vigtigt at tale om balance. For eksempel i mit eget tilfælde – selvfølgelig kan man se, jeg har en alder. Det er ikke sådan, at jeg er urealistisk omkring det, og det skal vi heller ikke være. Det handler ikke om at skjule, hvor gammel man er, men om at se så frisk ud som muligt, mener Ida.

LÆS OGSÅ: Guide: 9 ting du skal vide, før du får lavet Botox

Til at starte med havde Stinne ikke fortalt sin mand, hvad hun skulle have lavet. Kun at hun skulle have lavet ”noget”. Hun ville gerne se, om han rent faktisk kunne se, hvad der var sket.

– Han er lidt skeptisk over for fillers, så jeg sagde bare, at jeg skulle have lavet noget. Han var rimelig overrasket og sagde også med det samme, at han da ikke syntes, jeg havde brug for det, så jeg er ret spændt på, hvad han siger til resultatet.

Venstre side af Stinnes ansigt er nu færdigt, og Ida rækker hende et lille håndspejl, så hun kan sammenligne de to sider. Hun bryder ud i et lille gisp efterfulgt af et klukkende grin. Det ser sjovt ud, når det kun er den ene side, der er klar. Som om venstre side lige har fået en god nats søvn mere, end den højre. Ida går i gang med resten.

– Godt, der ikke er nogen af os, der er bange for nåle, siger hun.

Men det er jeg. Og især de lange af slagsen som dem, der lige nu forsvinder helt ind i Stinnes kæbelinje. Langsomt og roligt.

Tilsyneladende ser det mere drabeligt ud, end det er, for Stinne selv fortrækker ikke en mine.

Ida Bille Brahe, der udfører Stinnes behandling, er 52 år, og kosmetisk sygeplejerske og direktør i klinik N'Age, som hun stiftede for 15 år siden. Selv fik hun sin første behandling med filler, da hun var i begyndelsen af 30'erne.

Gør det egentlig ondt?

Jeg er forsigtig med spørgsmålene, forsøger at skjule min egen skræk.

– Nææh, det føles lidt som at få akupunktur, svarer Stinne roligt.

Efter en lille halv time er behandlingen færdig, og Stinne ser sig forundret i spejlet. Hun er godt tilfreds. Og det er Ida også. Det ser ikke kunstigt ud, som Stinne havde været lidt bekymret for.

– Alle vores kunder vil jo gerne have, at det skal se så naturligt ud som muligt. De vil ikke have, at man skal kunne se, de har fået lavet noget, og det er jo ikke så mærkeligt. Sådan har vi det også, når vi får farvet hår for eksempel. Vi vil jo gerne have, at det bare ligner vores eget hår. Jeg tror, det er noget kulturelt. Her i Skandinavien dyrker vi virkelig det naturlige nordiske look, og vi vil gerne ligne nogle, som holder os godt, og jeg kan se på diverse kongresser, at der er nogle kulturer, hvor de går meget mere til den.

LÆS OGSÅ: Guide: 9 ting du skal vide, før du bruger restylane

To uger efter

Jeg taler med Stinne igen.

Hvad synes du om resultatet?

– Jeg er meget positiv over, at det er så fint og naturligt, som det er, og at jeg absolut kan kende mig selv. Det er ikke sådan, at jeg tænker: Okay, wow, der er et eller andet, der er blevet lavet ... Jeg ligner bare mig selv, som jeg så ud, inden jeg fik børn. Der er da også et par kolleger, der har sagt: ”Du ser meget frisk ud i dag”, eller har kigget en ekstra gang uden at kunne sætte fingeren på, hvad det er.

Fortæller du så, at du har fået filler?

– Nej, jeg plejer bare at svare: ”Nå, tusind tak”. Det er ikke, fordi jeg vil lægge skjul på, at jeg har fået lavet noget, men det er heller ikke noget, jeg går rundt og praler med, ligesom jeg heller ikke ville gøre det, hvis jeg havde taget ekstra makeup på eller fået lavet noget ved mine tænder. Hvis nogen spørger mig, om jeg har fået noget lavet, så siger jeg gerne ja. For mig gør det ikke noget, at folk ved det, eller at de tænker det uden at sige noget. Jeg tror bare, at det med at få gjort noget kunstigt ved éns udseende på en måde er tabubelagt. Måske fordi vi er forfængelige? Man skal helst ikke vide, at vi gør noget ved vores udseende. Det skal helst bare være ”naturligt”.

Stinne før og efter behandlingen

LÆS OGSÅ: 10 fakta og myter om botox og restylane

Hvad sagde din mand til resultatet – kunne han se, hvad der var sket?

– Jeg fortalte ham først bagefter, hvad det var, jeg fik lavet, og først sagde han: ”Nej, det har du simpelthen ikke gjort!”. Og så måtte jeg forklare ham, at det jo ikke var Botox, og at jeg ikke ligner en anden. Så ringede jeg faktisk til ham på Facetime, da jeg var færdig, og så sagde han: ”Jeg kan faktisk ikke se noget”. Typisk ham. Men dér er billedkvaliteten også dårlig. Så fortalte jeg ham helt specifikt, hvad det var – altså at jeg havde fået lidt fylde i kinderne, fjernet rande under øjnene, og så kunne han godt se det. Og det er præcis den reaktion, jeg gerne ville have.

Kunne du finde på at få det lavet igen?

– Ja, det kunne jeg godt. Måske ikke det hele, men noget af det. Især det under øjnene har haft stor effekt. Efter at jeg har fået det prøvet af, har jeg virkelig ændret holdning til det. Og til andre, der går og overvejer at komme af med den rynke, der har generet dem længe: Få det nu gjort og prøv at være ligeglad med, hvad andre tænker. Det er kun dig, der skal leve dit liv, og hvis man véd, man bliver glad for det, så skal man bare springe ud i det.

Stinne Behrens, 37 år, Bor i Karlslunde med sin mand og deres to piger på tre og seks år. Stinne arbejder som sikkerhedsvagt i Kastrup Lufthavn. Hun har ikke tidligere fået fillers eller andre hudforyngende behandlinger. Stinnes behandling koster ca. 14.000 kr.

Restylane

• Restylane er en ikke-permanent stabiliseret filler, som består af 98 % vand og 2 % hyaluron. Restylane bruges ofte til at fylde rynker ud eller give læber et volumenboost.

• Hyaluronsyre er et stof, der allerede findes i kroppen, og derfor vil det også blive nedbrudt og udskilt af kroppen. Effekten varer ca. 12 måneder.

• I henhold til Sundhedsstyrelsens regler skal man have en forundersøgelse og en betænkningstid på minimum 48 timer, før man kan få foretaget en behandling med Restylane.

• Det vides ikke, hvor mange der får behandlinger med filler i Danmark, da privathospitalerne ikke har indberetningspligt, men der er ingen tvivl om, at tallet er eksplosivt stigende, fortæller Ida Bille Brahe.

• Prisen på en Restylanebehandling hos klinik N’age ligger fra 2.500 kr.

Kilder: Nage.dk, Sundhed.dk