
Vil du have ekstra blød hud? Så prøv dette lette trick

Foto: Unsplash
Denne artikel indeholder sponsorerede links
Der er mange ting, der bliver bedre af gentagelse. Mavebøjninger, dobbelt hårvask. Dobbeltrens. Dobbelt så meget chokolade i en kage… Ja, listen fortsætter.
Men hvis vi nu bliver i hudplejeregi, og du allerede er bekendt med fordelene med at vaske håret to gange (en gang for rens, en gang for at få udbytte af shampooens nærende ingredienser) og også er hoppet med på trenden om dobbeltrens, der er et ‘K-beauty’-fænomen, der går ud på at bruge en olierens først, efterfulgt af en fugtgivende rensemælk eller gel, ja, så vil du sikkert også lappe dette trick i dig.
Tricket stammer fra samme geografiske region som dobbet-rens, som qua sin K-beauty-status altså er en sydkoreansk hudplejepraksis. Men vi skal alligevel lidt længere østpå, til Japan for at finde udspringet til det, der kan vise sig at være kilden til evigt blød hud.
Vi taler naturligvis om den japanske praksis om dobbelt fugt, der i al sin enkelhed går ud på at tilføre huden flere lag af lette, fugtgivende hudplejeingredienser, der i forfinet symbiose med hinanden forbedrer hudens evne til at absorbere og holde på fugt med det resultat at huden bliver blød som den fineste japanske silke.
Men der er naturligvis do’s and don’ts, for du kan ikke bare lægge tykke lag af fede cremer og tunge olier og håbe på det bedste.
De rette produkter, i følge japansk skik og brug, er at bruge en fugtgivende toner i kombination med en fugtholdig emulsion eller gel, om man vil.
Det japanske hudplejebrand Sensai er selvfølgelig eksperter i netop dette ritual, og har flere serier, der indeholder dobbelt op på fugt i form af toner og emulsion.

Foto: PR
Sensai, 1.229 kr., kan købes her

Foto: PR
Sensai, 860 kr., kan købes her
Men også på vores vestlige breddegrader har flere brands taget tankegangen til sig, blandt andet The Ordinary, der med kombinationen af deres Milky Toner og Niacinamide 5% Face and Body Emulsion leverer samme dobbelte fugtgivende oplevelse.

Foto: PR
The Ordinary, 170 kr., kan købes her

Foto: PR
The Ordinary, 115 kr., kan købes her
Herfra er rutinen faktisk ganske simpel. Efter rens (gerne dobbeltrens med olie og gel) påføres først toner - særligt omkring pande, kinder næse og hage. Brug fingerspidserne til at massere toneren ind med cirkulære bevægelser indtil den er helt absorberet.
Dernæst påføres emulsionen i hele ansigt med tilsvarende masserende bevægelser.
Afslut med en SPF-baseret ansigtscreme i dagtimerne og natcreme og eller ansigtsolie om aftenen.
