Stil
4. september 2024

Slut efter 10 år: Sarah Jessica Parker tager stor karrierebeslutning

"Sex and the city"-stjernen lukker sin forretning efter 10 år.
Af: Alberte Ravn Skoglund
sarah jessica parker skoforretning lukker

Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Det er lige før, at stiletter og Carrie Bradshaw rimer på hinanden.

Derfor er det heller ikke underligt, at Sarah Jessica Parker, der i seks år spillede den modeelskende hovedrolle i "Sex and the City", lancerede sit eget skomærke 'SJP Shoes' i 2014.

Men efter 10 år har den 59-årige skuespillerinde nu valgt at lukke sin forretning.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse ifølge flere internationale medier, heriblandt PEOPLE.

- Efter 10 farverige år har SJP by Sarah Jessica Parker truffet den svære beslutning at lukke dørene dette efterår.

Virksomheden går ikke yderligere i detaljer om årsagen til lukningen, men udtrykker i stedet taknemmelighed for deres loyale kunder og støtter gennem årene.

Nyheden kommer blot 18 måneder efter, at Sarah Jessica Parker åbnede en skobutik for mærket i New York.

Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også