Solbrilleguide: 7 par solbriller, du vil elske at have på i år
Fotos: Unsplash
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
De beskytter mod solens skadelige stråler – og så kan de nemt peppe sommeroutfittet op. Solbrillerne er en helt uundværlig del af vores garderobe, og derfor kommer vi ikke uden om søgningen efter det perfekte par solbriller.
Du kender sikkert godt det der med at have prøvet ti forskellige par solbriller og ikke være sikker på, hvilke du egentlig synes bedst om. Vi har samlet de 7 par solbriller, vi bedst kan lide denne sæson.
Solbrilleguide: 7 par flotte solbriller
Scroll ned for at læse mere om produkterne. Nederst i artiklen får du også svar på alle dine spørgsmål om solbriller og UV-beskyttelse af øjnene.
- Rektangulære solbriller
- Firkantede 70’er-solbriller
- Solbriller med kant
- Ovale solbriller
Le Sustain: Outta Trash – Le Specs
- Solbriller med farvet stel
Grace Blue Blue – MessyWeekend
- Oversized solbriller
- Cykelbrillen
Solbrilleguide: 7 par solbriller, du vil elske at have på i år
Her får du listen over de seje solbriller. Nedenfor kan du læse meget mere om hver solbrille samt finde links til forhandlerne.
Rektangulære solbriller: Grace – MessyWeekend
Et par seje håndlavede acetatsolbriller, der beskytter med 100 % mod både UVA- og UVB-stråling. Solbrillerne er onesize og passer til mange ansigtsformer, så du slipper for at overveje, hvilken størrelse du skal have. MessyWeekend samarbejder med en række aktører om forskellige bæredygtige initiativer. Blandt andet arbejder de for at komme problemer med plastikaffald i Stillehavet og i Indonesiens lokalsamfund til livs.
Læs mere om Grace fra MessyWeekend her
70’er-solbriller: Gelo – Corlin Eyewea
Det svenske solbrille-brand Corlin Eyewear mikser storbyinspiration med svensk minimalisme, og deres solbriller er lavet af bio-acetat, som er et miljøvenligt nedbrydeligt materiale. Solbrillerne er 100% UV400-beskyttet, og som en bonus er glasset ridsefast.
Læs mere om Gelo fra Corlin Eyewear her
Solbriller med kant: Bror – A. Kjærbede
Brandet A. Kjærbede har taget os med storm med deres billige solbriller, som passer til enhver ansigtsform. Den skarpe, smalle model Bror har et helt særligt og sejt udtryk, som passer til alle outfits. Den har UV400-beskyttelse og polykarbonatlinser – og man kan i hvert fald ikke klage over prisen.
Læs mere om Bror fra A. Kjærbede her
Ovale solbriller: Le Sustain: Outta Trash – Le Specs
Vi ser de ovale solbriller overalt for tiden, og vi er vilde med dem. Le Specs har lavet en særlig sustainable-kollektion, som blandt andet inkluderer de smukke Outta Trash-solbriller. De har en bredere oval pasform, der passer til de fleste ansigtsformer.
Solbriller med farvet stel: Grace Blue Blue – MessyWeekend
De gennemsigtige, farvede stel er i den grad tilbage, og er du på udkig efter et par solbriller, man lægger mærke til, så er det Grace Blue Blue fra MessyWeekend, du skal have fat i. Solbrillerne har fuld UV400A+B-beskyttelse. Som tidligere nævnt er MessyWeekend et af de solbrille-brands, der tager ansvar for miljøet, og Grace Blue Blue er ingen undtagelse.
Læs mere om Grace Blue Blue fra MessyWeekend her
Oversized solbriller: West – Corlin Eyewear
Vi ser flere og flere oversized solbrillestel i modebilledet, og Corlin Eyewear har skabt modellen West, som emmer af 60’erstemning. Stellet har et blødt look med afrundede kanter og er lavet af nedbrydeligt bio-acetat. Solbrillerne har UV400- og CR-39-beskyttelse.
Læs mere om West fra Corlin Eyewear her
Cykelbrillen: POC Elicit Cycling Sunglasses – Arket
Vi havde ikke set det komme, at cykelbrillen skulle komme på mode. Ikke desto mindre har flere brands taget den tekniske Tour de France-brille til sig og skabt sin egen udgave af letvægtsbrillen. Elicit-modellen fra Arket har et let design uden synligt stel, og UV400 sikrer fuld beskyttelse mod solens stråler. Vi lover dig, at du ikke kommer til at sakke bagud i feltet med denne hurtige solbrille.
Hvorfor skal du beskytte dine øjne mod solens stråler?
Du ved sikkert alt om, hvorfor du skal beskytte din hud mod solens stråler, men det er lige så vigtigt, at du beskytter dine øjne mod UV. Du har måske oplevet, at dine øjne føles trætte og løber i vand efter en lang dag i solen. Dine øjne er nemlig modtagelige over for UV-stråling, og på sigt kan det føre til sygdomme som grå stær
Hvornår skal du finde solbrillerne frem?
Selv om vi også har masser af gråvejrsdage i Danmark, trænger solens stråler gennem skylaget og skader både hud og øjne. Med andre ord er det ikke antallet af solskinstimer og temperaturen, der skal afgøre, hvornår du skal beskytte dine øjne.
Solens stråler reflekteres desuden i de fleste overflader som sand, asfalt og især vand og sne. Derfor skal du ikke kun bruge solbriller om sommeren, eller når solen er fremme. En hovedregel er at finde dem frem, når UV-indekset er på 3 eller mere.
Husk især solbrillerne, når solen står lavt på himlen. På det tidspunkt er solen nemlig i øjenhøjde, og øjnene beskyttes derfor ikke af panden og øjenbrynene.
Hvilken slags solbriller skal du bruge for at beskytte øjnene?
Vælg altid solbriller, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. Hvor UVA-strålerne danner pigment og fremskynder aldring af huden, kan UVB-strålerne gøre dig solskoldet og give dig synsproblemer. Vælger du CE-mærkede solbriller, kan du være sikker på, at de beskytter mod både UVA- og UVB-stråler.
Det er nærliggende at tro, at mørkere glas i solbrillerne sikrer bedre beskyttelse – men dette er altså ikke sandt. UV-beskyttelsen har intet at gøre med farven på glasset i solbrillerne. Når øjnene udsættes for sollys, udvider pupillerne sig for naturligt at beskytte øjnene mod stråling. Bruger du solbriller med mørke glas uden UV-beskyttelse, kan det narre dine øjne til at tro, at de ikke skal beskyttes.