Strik et skønt kæmpesjal
Se modellen i stor størrelse nederst
Design og opskrift: Drops/Garnstudio, www.garnstudio.com
Denne opskrift er nøje gennemgået, men har du spørgsmål/kommentarer send gerne en mail til danmark@garnstudio.com
Strik et skøn kæmpesjal
Retstrikket DROPS sjal i "Vienna"
Mål:
Bredde øverst: ca. 220 cm.
Længde midt på: ca. 110 cm.
Materialer:
DROPS VIENNA fra Garnstudio
200 g f.nr. 72, pudder.
DROPS RUNDP (80 cm) nr. 15 - eller det p.nr. du skal bruge for at få 6 m x 10 p retstrik på 10 x 10 cm.
RETSTRIK (frem og tilbage på rundp):
Strik ret på hver p.
TIPS VED TRÅDSKIFT:
For at undgå at hæfte tråde midt i arb, bør det startes på et nyt nøgle i beg af p og ikke midt i arb.
SJAL:
Arb strikkes frem og tilbage på rundp. Der strikkes i RETSTRIK fra midt bagpå i nakken og ned - se forkl over.
Slå 6 m op på rundp 15 med Vienna.
1.p (= vrangen): Strik ret.
2.p (= retsiden): 1 r, slå om, 1 r, slå om, 2 r (= midt-m), slå om, 1 r, slå om, 1 r = 10 m. Sæt 1 mærketråd på hver side af de midterste 2 m.
3.p (= vrangen): Strik alle m og omslag ret.
4.p (= retsiden): 1 r, slå om, strik ret frem til de 2 midt-m, slå om, 2 r (= midt-m), slå om, strik ret til der er 1 m tilbage og afslut med slå om og 1 r = 14 m (dvs 4 m taget ud).
5.p (= vrangen): Strik alle m og omslag ret.
Gentag 4. og 5.p, til arb måler ca 110 cm i højden midt på (dvs. der tages 4 m ud på hver p fra retsiden). HUSK STRIKKEFASTHEDEN! Derefter lukkes der løst af således: * luk 2 m af, slå om højre p, luk omslaget af *, gentag fra *-* p ud. Klip og hæft tråden.