Stil
28. november 2016Stylistens bedste tips til din gaveindpakning
Mette Wotkjær arbejder som stylist, art director og fotograf. Her giver hun sine bedste tips til, hvordan du pakker dine julegaver smukt ind.
Af: Pia Olsen/Living Stories
Foto: Christina Kayser Onsgaard og Tia Borgsmidt
Mette Wotkjær om julens gaveindpakning:
”For mig er gaveindpakningen en stor del af julen. Jeg elsker at pakke ind og lave personlige kort, men jeg må desværre også indrømme, at det tit bliver i sidste øjeblik og lidt stresset."
"Men i år har jeg dedikereret et bord inde i stuen til gaveindpakningen, hvor der ligger gavepapir, bånd, karton, pynt, tape og saks fremme. Jeg glæder mig til at nyde den kreative tid ved bordet og løbende se bjerget af ind-pakkede gaver vokse, som julen nærmer sig.”
På billedet:Fjerbold i ægte fjer med snor i jute, diam. 5 cm, 25 kr., tape med forskellige motiver, b 1,5 cm, l 10 m, 50 kr., gavemærker med forskellige motiver, 4 x 8 cm, fra 3 kr. Madam Stoltz. Gavemærker, sæt med 10 stk. 10 kr. Ikea. Saks i rustfrit stål, fås i to farver, 79 kr. Hay. 3. Gavepapir, dobbeltsidet, 11 ark samlet i en bog, 59 x 42 cm, 99 kr. Ferm Living. 4. Gavemærker i papir, sæt med seks stk., 5,5 x 11 cm, 25 kr. Bungalow. 5. Gavebånd i velour på trærulle, fås i forskellige farver, 5 meter, 50 kr. Tine K Home.5 gode idéer til gaveindpakningen:
- Lad dine gaver stå fremme på et bord eller i vindueskarmen – de tilføjer lidt ekstra julestemning.
- Tænk ud af boksen, og brug også avispapir, magasiner eller tapetrester til indpakningen.
- Eksperimenter med gavebåndet. Bind for eksempel båndet flere gange rundt om pakken, men kun fra den ene side. Eller lav en stjerne ved at binde båndet flere gange rundt om pakken og derefter placere det i forskellig afstand fra midten.
- Brug flere gavebånd i forskellig bredde, og sæt det smalleste øverst. Det giver en fin effekt – specielt når båndene har forskellige nuancer af samme farve.
- Pak dine gaver ind i hvidt papir, og lad børnene tegne udenpå med Posca-tusser.
Pssst! Vil du have flere tips til din hyggelige jul? Tjek femina.dk