https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mode/trinny-og-susannah/1301-trinny-og-susannah-har-ikke-noget-socialt-liv/1301-trinny-og-sus-kropstype-copy.jpg
Stil

Trinny og Susannah: Vi har intet socialt liv

8. januar 2013
af Mia Qvist Scheelsbeck
Foto: Krestine Havemann/SBS
De to kvinder er blevet kendte tv-stjerner i mange lande, og det kræver fravær fra familie og venner

De har kendt hinanden siden midten af 1990'erne, og de føler sig nærmere som søstre end veninder. I 2012 har de produceret 8 serier med 10 episoder hver af deres populære tv-show, og de har faktisk været mere uden for England end i England, hvor de bor.

Trinny Woodall og Susannah Constantine, som nu er aktuelle i 'Trinny og Susannah indtager Danmark', indrømmer, at det er svært at være en travl, omrejsende karrierekvinde og samtidig sørge for familien og vennerne derhjemme.

- Jeg har ikke set en ven i meget lang tid! Jeg har ikke noget socialt liv. Når jeg kommer hjem, går jeg ikke ud, jeg er bare hjemme. Og Trinny og jeg har ikke været hjemme i længere tid end en uge siden april. Vi har rejst frem og tilbage i weekenderne. Det er hårdt for mine børn, men de er efterhånden nærmest vant til
det, og det har gjort en stor og tryg forskel for dem, at vi er flyttet på landet. Og jeg har en vidunderlig mand, som er sådan en god far, og vi har masser af familier og venner omkring os. Og dyr!, siger Susannah i et stort interview med FEMINA i denne uge og fortsætter:

- Men jeg vil ikke se tilbage og føle, at jeg ikke har været der, hvad mine børns barndom og opvækst angår. Og det har desværre været tilfældet i år. Ingen af os har lyst til at gentage det. Livet er too fucking short til det.

Trinny og Susannah mener helt klart, der er en sammenhæng mellem sex og tøj. Læs hvorfor her

Har haft tre store skænderier

For Trinny, der bor alene med sin datter Lyla, er det meget vigtigt at være 100 pct. tilstede, når de er hjemme sammen i weekenderne.

- Jeg er singlemor, og min datter har behov for at vide, at når jeg er der, så er jeg der virkelig. Jeg tager et tidligt fly hjem i dag (fredag, red.). Men jeg henter hende ikke tidligt, for jeg har behov for at komme hjem og bruge nogle timer på at finde tilbage i mit liv. Hvis jeg kommer hjem samtidig med hende, vil jeg være distræt, og der er ikke noget værre for et barn i hendes alder end at føle, hendes mor er der uden at være der. Så jeg gør en indsats. Nogle dage virker det, andre gør det ikke, lyder det fra Trinny.

De to kvinder beskriver hinanden som søstre, og selvom de tilbringer ualmindeligt meget tid sammen, er der faktisk ikke de store konflikter.

- I løbet af de sidste 15 år har vi kun én gang oplevet, at vi ikke blev forsonet og var nødt til at sove på det.
For det er så smertefuldt og frygteligt ikke at få tingene på plads. Vi har vel haft tre virkelig store skænderier. Ellers har det mere handlet om den dér søsterlige bitterhed. Vi kender hinandens bløde punkter og ved lige, hvordan vi skal ramme dem, siger Trinny.

Du kan se programmerne, hvor Trinny & Susannah indtager Danmark på Kanal 4

https://imgix.femina.dk/legacy/media/171b978fa28042e6b830480a8547b68a.jpg

Læs også