Stil
11. juli 2014Ugens DIY-idé: Mal på væggen
Tænk i store flader, når du skal dekorere dine rum, og mal motiver direkte på væggen. Vælg de farver, der passer til dit hjem og dit møblement. Gå gerne efter én farve i flere nuancer. Det skaber et roligere udtryk
Af: Pernille Albers
Foto: Skovdal og Skovdal/Lena Staal
Følg Pernille Albers på pernillealbers.blogspot.com
DU SKAL BRUGE
● malerrulle/+ bakke/+ tape/+ pensler/+ afdækningspapir ● maling i 5 forskellige nuancer ● sort tusch ● plastiklomme ● overheadprojektor SÅDAN GØR DU ● Print et bogstav ud i A4. ● Tegn videre på printet – dots, trekanter, eller hvad du ønsker af dekoration. ● Læg arket i et plastikchartek og tegn det hele op med en sort tusch. ● Mal hele væggen med den grønne maling Jade 6315, og lad det tørre. ● Læg din plastiklommeskitse i overheadprojektoren, og indstil den, så motivet er på væggen, hvor du ønsker det. ● Tegn motivet op med en blyant på væggen. ● Sluk projektor mal bogstaver og dots i de forskellige nuancer maling. Brug malertape på de lige sider i bogstavet. ● Forvent, at dots og bogstavet skal have to omgange maling for at dække ordentligt. SE OGSÅ: Lav et fint spejl i læder TIP: Kig på dba.dk efter overheadprojektorer BONUSTIP: Der skal ikke bruges meget maling til de runde dots, så du kan nøjes med at købe små farveprøver hos malerhandleren.Lad din dekorative væg være det centrale i rummet. Indret med møbler og inventar, der matcher farvevalget på væggen. Kobberbukke fra Ikea og genbrugsbrædder er tryllet om til kombineret spise-skrivebord. Metalkurv og vase fra House Doctor. Lampe i vinduet, træur og gulvpuf fra MadebyU. Loftlampe fra Louis Poulsen. Stolene er gamle skolestole fra en genbrugsbutik. Bagvæggen er malet med Jade 6315 fra Jotun.