Popkultur
7. august 2024

Stort modehus lancerer parfume til hunde. Og det er ligesom dumt, som det lyder

Modehuset er ikke det første, der har lanceret produkter særligt til hunde.
Af: Af Malin Iden, kk.no. Oversat af redaktionen
dolce & gabbana lancerer parfume til hunde

Foto: Dolce & Gabbana

Dolce & Gabbana lancerer en ny parfume, men denne gang er det ikke til dig.

Den nye parfume, som har fået navnet "Fefé", er lavet til vores firbenede venner.

Modehuset oplyser på deres hjemmeside, at parfumen er alkoholfri, og at de følger samme regler, som når der laves parfumer til mennesker, og at den derfor også er testet af dyrlæger.

Prisen er sat til 99 dollars, hvilket svarer til omkring 675 kroner.

Parfumen er inspireret af grundlæggeren Domenico Dolces kærlighed til sin hund Fefe, lyder det på brandets hjemmeside.

Det er Dolce & Gabbanas første parfume til hunde.

De beskriver duften med følgende beskrivelse: “Friske og delikate noter af Ylang Ylang, Musk og Sandeltræ. Det er en øm og omfavnende duft lavet til en legende skønhedsrutine.”

Mærket lover, at parfumen giver "et strejf af overdådighed, hvilket gør hver tur til en duftende og eksklusiv affære."

- Dyr vil ikke lugte af rigdom, siger dyrlæge og pressekontakt hos dyreværnsorganisationen Noah i Norge, Siri Martinsen, til det norske medie KK.no.

Martinsen har ikke hørt om den nye parfume, men synes det lyder unødvendigt. Det kan nemlig forstyrre hundenes mulighed for at kommunikere med deres lugtesans.

- Hunde har en rigtig god lugtesans, og de bruger lugt til at kommunikere. Så det bedste er at lade dem klare den del selv.

Ifølge Martinsen finder der faktisk midler med duft i, som sælges af dyrlæger, men som ikke kaldes parfume. Der er tale om en lugt, som kan bruges i dyrenes omgivelser for at slappe af og berolige dyrene. Men det bliver ikke sprøjtet direkte på dyrene, understreger hun

På Dolce & Gabbanas hjemmeside gives følgende instruktion, når det kommer til, hvordan deres duft skal bruges på hunden:

“Spray "Fefé" på dine hænder eller på en børste og fortsæt med at gnide eller børste pelsen på din hund fra midten af ​​kroppen mod halen for at give den et øjebliks duftende forkælelse. Fefé kan også påføres direkte på hundens krop, så man undgår næseområdet."

Dolce & Gabbana er ikke det første modehus, der lancerer produkter til hunde.

- Fido har ikke brug for Fendi og heller ikke hundeparfume. Det faktum, at de rent faktisk lancerer det, beviser bare, at efterspørgslen er der, uanset hvor tosset det end lyder. Luksusmodehuset Celine lancerede for nylig en kollektion til hunde, som omfattede meget dyre halsbånd og hundesenge, siger mode- og skønhedschef hos KK.no, Ida Elise Eide Einarsdottir.

Og lige præcis dét er ifølge Einarsdottir en absurd luksus og et unødvendigt produkt, som ikke desto mindre er en tendens, vi ser lige nu:

- Modebranchen lader sjældent en mulighed slippe forbi, og her er der mulighed for økonomisk gevinst, fordi vores kæledyr i høj grad er en slags forlængelse af os selv. Og det kan du selvfølgelig tjene penge på. Udbud og efterspørgsel er det, der styrer modebranchen. Kynisk, uden tvivl, men ikke særlig overraskende.

Denne artikel blev første gang bragt af KK.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også