20 kendte kvinder, der har skiftet navn
Foto: Ritzau Scanpix
Det er blevet populært at skifte navn, og i 2021 skiftede vi navn som aldrig før.
Hele 6281 danskere skiftede navn, hvilket er det højeste antal siden 2006.
Blandt musikere, skuespillere og tv-stjerner har det dog i længere tid været populært at skifte sit navn, inden man blev et kendt ansigt.
Nogle kendte kvinder har taget deres mors eller bedstemors pigenavn, andre har brugt deres mellemnavn i stedet for fornavn, og så er der dem, der har taget et helt nyt navn til sig.
Her har de enten fået hjælp til at finde et nyt navn ved hjælp af en numerolog, mens andre navne er opstået som et kælenavn eller ud af det blå.
Her er 20 kendte kvinder, der har skiftet navn af forskellige årsager.
Medina
Foto: Thomas Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Sangerinden Medina har skiftet navn en del gange gennem tiden. Inden hun blev kendt, hed hun Andrea Fuentealba Valbak, men blev rådet af en numerolog til at ændre fornavn til Medina.
I 2018 skiftede Medina navn til Medina Danielle Oona Valbak, derefter til Frederikke Hansen, og sidenhen tilbage til Medina Danielle Oona Valbak.
Søs Egelind
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Skuespiller Søs Egelind fortalte i et interview til TV 2, at hun i virkeligheden er døbt Hanne Egelind.
– Hvis nogen skulle finde på at råbe "Hanne" ude på gaden, så vender jeg mig ikke om, lød det fra skuespilleren, der blev kaldt Søs, fordi hun var lillesøster.
Mascha Vang
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
I starten af 20'erne skiftede reality-stjerne og influencer Mascha Vang sit navn fra Marianne Vang Christensen.
– Da jeg fik mine nye bryster, var jeg kun 20 år, og det var virkelig usædvanligt dengang. Men de havde den ønskede virkning, og det havde navneskiftet også. Det gav mig det selvbillede, jeg ville have, og større selvværd og selvtillid.
– Jeg opdagede, at jeg ikke behøvede kun at være Marianne fra Byrsted, jeg kunne skabe mig en ny identitet, og den var i høj grad med til at kickstarte min karriere, har hun tidligere udtalt i et interview med femina.
Coco O.
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Hvis vi siger Cecilie Maja Hastrup Karshøj, så siger det dig måske ikke noget?
Det gør det til gengæld, hvis vi siger Coco O, som den danske sangerinde har valgt som kunstnernavn.
Paprika Steen
Foto: Jens Nørgaard Larsen Og Agnete Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Skuespiller Paprika Steen har også haft en del navneskift gennem tiden. Hun er døbt Kirstine Steen, men blev aldrig kaldt andet end Paprika i barndommen.
På en rejse til østen mødte hun en numerolog, der foreslog, at hun skulle hedde Marikka Sofia Steen.
Skuespilleren har dog holdt fast i navnet Paprika, men på Paprika Steens sygesikringskort står der stadig Marikka Sofia Steen, har hun fortalt til BT.
Claudia Rex
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Den professionelle danser kendt fra "Vild med dans" på TV 2 Claudia Rex har valgt at bruge sit mellemnavn Claudia.
Til fornavn hedder hun nemlig Pia.
– Jeg hedder Pia til fornavn, men skulle have heddet Claudia. Det fik jeg så i stedet til mellemnavn, fordi præsten sagde Pia først, har hun tidligere fortalt til Se og Hør.
Meg Ryan
Foto: Mary Evans/Allstar Picture Library/Ritzau Scanpix
Den amerikanske skuespiller Meg Ryan har i virkeligheden et meget længere navn. Det er nemlig Margaret Mary Emily Anne Hyra.
Utilfreds med dit navn? Så skift det, ligesom 6.000 danskere har gjort
Ryan er hendes bedstemors pigenavn, som hun begyndte at bruge, da hun blev medlem af det amerikanske skuespillerforbund, skriver Entertainment Weekly.
Audrey Hepburn
Foto: Jon Lyons/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Hollywoodstjernen Audrey Hepburns navn er faktisk lidt et mysterium. Flere kilder er uenige om, hvorvidt skuespilleren er døbt Edda eller Audrey.
New York Times har dog tidligere skrevet, at hun som barn hed Edda van Heemstra Hepburn-Ruston, da hun har belgiske rødder.
Nicki Minaj
Foto: Dennis Van Tine/AP/Ritzau Scanpix
Den amerikanske rapper, der er født i Trinidad, hedder i virkeligheden Onika Tanya Maraj, skriver Britannica.
Diane Keaton
Foto: Sove/Backgrid/Ritzau Scanpix
Skuespillerens rigtige efternavn er Hall, men skiftede efternavn til sin mors pigenavn Keaton.
Det gjorde hun, fordi der allerede var en Diane Hall i det amerikanske skuespillerforbund, har Diane Keaton fortalt til Vogue.
Olivia Wilde
Foto: Crash/AP/Ritzau Scanpix
Skuespiller og instruktør Olivia Wilde ændrede sit navn fra Cockburn til Wilde, da hun startede i skuespillerbranchen.
Efternavnet Wilde valgte hun for at hylde den irske digter Oscar Wilde.
Katy Perry
Foto: Planet Photos/Ritzau Scanpix
Popstjernens rigtige navn er Katheryn Elizabeth Hudson, men ændrede det til Katy Perry, da hun var bange for at blive forvekslet med skuespilleren Kate Hudson. Det skriver mediet People.
Miley Cyrus
Foto: Matt Baron/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Sangeren Miley Cyrus ændrede sit navn til Miley i 2008. Før det hed hun Destiny Hope, men hun blev kaldt Smiley hele sin barndom (deraf kommer navnet Miley).
Demi Moore
Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix
Skuespilleren Demi Moore hed engang Demetria Gene Guynes, men hun forkortede sit navn til Demi.
Efternavnet Moore kommer fra hendes første ægteskab til Freddy Moore.
Marilyn Monroe
Foto: Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix
Det er svært at forestille sig, at Marilyn Monroe har heddet andet, men allerede inden hun blev et kendt navn i Hollywood, havde hun været igennem en del navneskift. Det skriver mediet People.
Marilyn Monroe var døbt Norma Jeane Baker, men på hendes fødselsattest stod der Norma Jeane Mortenson.
Da hun giftede sig med James Dougherty, tog hun hans efternavn.
Vil du opkalde dit barn efter et land? Her er de nye navnetrends
Først i 1956 ændrede hun juridisk navn til Marilyn Monroe.
Det kom efter skuespiller Ben Lyon begyndte at kalde hende Marilyn, da hun mindede ham om skuespiller Marilyn Miller.
Monroe er hendes mors pigenavn.
Natalie Portman
Foto: Sipa Usa/SIPA/Ritzau Scanpix
Skuespiller Natalie Portman har både amerikansk og israelsk statsborgerskab. Hun hed oprindeligt Nata-Lee Hershlag.
Efternavnet Portman er hendes bedstemors pigenavn.
Alicia Keys
Foto: Twitter/SIPA/Ritzau Scanpix
Sangerinden har skiftet sit navn fra Alicia Augello Cook til Alicia Keys. Det nye efternavn skulle afspejle sangerindens kærlighed til klaverspil, og navnet kommer derfor af ordet "piano keys".
Jennifer Aniston
Foto: Hoo-Me.com/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Når man hører Jennifer Anistons oprindelige efternavn, så forstår man måske godt, at hun skiftede til et navn, der er nemmere at udtale. Hendes efternavn var nemlig Anastassakis, skriver People.
Skuespillerindens græske far ændrede familiens efternavn, da han selv blev en del af underholdningsbranchen.
Gigi og Bella Hadid
Foto: Andy Kropa/AP/Ritzau Scanpix
Modelsøstrene har faktisk begge to et helt andet fornavn. Det skriver InStyle.
Gigi hedder Jelena Noura Hadid, men er blevet kaldt Gigi siden hun var lille. Bella hedder rigtigt Isabella Khair Hadid.
Meghan Markle
Foto: Mischa Schoemaker/SIPA/Ritzau Scanpix
Meghan Markle har et andet fornavn, som hun aldrig bruger. Det er navnet Rachel – det samme navn som hendes karakter i tv-serien "Suits".
Meghan er Meghan Markles mellemnavn.