Underholdning
9. oktober 2024

90'er-ikon afslører uheld på Buckingham Palace. "Én kvadratmeter af dette tæppe koster mere end dit hus"

Den engelsk-australsk-cypriotiske sanger Peter André konkluderer, at hans klodsethed har afskåret ham fra nogensinde at besøge Buckingham Palace igen.
Af: Maria Hoang
peter andre

Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Når man gæster så storslået et sted som Buckingham Palace, kan man godt ryste lidt på fingrene.

Men fummelfingerhed kan også forhindre fremtidige besøg – i hvert fald hvis man spørger sangeren Peter André.

Over for The Sunday Times afslører "Mysterious Girl"-sangeren, at han engang lavede så stor en svipser på kongeslottet, at han nærmest er blevet forment adgang til de royale gemakker.

- Jeg var inviteret der i forbindelse med The Prince's Trust, og jeg var ved at fortælle en vittighed, da jeg væltede min kop med sort kaffe, og det lavede en plet på dette smukke tæppe, genkalder han over for det britiske medie.

Sangeren kunne fornemme, at der ikke blev set mildt på uheldet:

– En ansat sagde for sjov: "Én kvadratmeter af dette tæppe koster mere end dit hus". Vi lo, men jeg var fortvivlet, fortæller sangeren.

Peter Andrés kaffe-uheld bredte sig som en steppebrand blandt de ansatte, og han fik da også et par kommentarer med på vejen:

– Da jeg forlod slottet, sagde en vagt ved porten: "Hendes Majestæt kommer ikke til at være glad". De kendte alle til det, da jeg forlod bygningen, mindes han.

Og Peter André konkluderer da også, at hans lemfældige omgang med sort kaffe har fået ham blacklistet fra Buckingham Palace:

– Lad os bare sige det sådan, at jeg ikke har fået nogen invitation til slottet siden da.

Denne artikel blev første gang bragt af Billed-Bladet. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også