Benedikte Kiær: Mænd bliver aldrig spurgt, om de magter at være ledere og fædre.

Du har været meget ærlig omkring både din barnløshed og siden om din graviditet?

– Det har været et meget klart valg. Jeg har oplevet, at der ikke bliver talt særlig meget om barnløshed. Det er stadig et tabu, selv om 8-10 % af børn bliver undfanget med en eller anden form for hjælp. Men samfundet forventer på en eller anden måde, at alle kan få børn. Min mand og jeg prøvede i otte år, før det lykkedes. Jeg oplevede ofte, at jeg blev stemplet som hende, der havde fravalgt børn for at gøre karriere. Uden at nogen havde spurgt mig først. Og sådan var det jo ikke. Det var ikke et valg, og i øvrigt er det en uheldig kobling, at karriere og børn ikke kan forenes.

– Som socialminister fik jeg på et tidspunkt at vide af en fra oppositionen, at jeg ikke kunne have en holdning til daginstitutionsområdet, fordi jeg ikke selv havde børn. Lige dér besluttede jeg at blive åben omkring vores kamp mod ufrivillig barnløshed. Det er simpelthen så hårdt både for kroppen og parforholdet at gennemgå kunstig befrugtning. Der er så mange myter på området. Så begynder man at sætte spørgsmålstegn ved sig selv. Var det nu vores egen skyld? Havde jeg ventet for længe og var blevet for gammel? Eller havde vi haft en forkert livsstil? Vi nåede også at give op og gå igennem hele adoptionsprocessen, som også er utrolig hård.

Læs også: Ufrivillig barnløshed: Sådan tackler I det

Men så blev du gravid?

– Ja, og så blev der sat spørgsmålstegn ved, om jeg kunne have et lederjob som borgmester og være mor samtidig. Det er trist, at vi i 2016 stadig har den debat. Mænd bliver jo aldrig spurgt, om de kan være ledere og forældre samtidig.

– Da jeg blev gravid som borgmester, aftalte min mand og jeg, at jeg tog de 14 ugers barselsorlov, og så tog Lars over og holdt forældreorlov med Lauge. Han havde altid sagt, at han ville have så meget barsel som muligt, når den dag kom. Og det er jo fantastisk. Men der er stadig nogle, der ikke helt forstår det.

Er der forskellige standarder for mænd og kvinder i politik?

– Ja, det er der desværre stadig. Især når det handler om at få spørgsmål om, hvorvidt man kan få familieliv og karriere til at gå op. Det er overraskende, når vi jo godt kan indrette os omkring det. Det har mænd i øvrigt altid gjort. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det som kvinder?

Læs også: Julia Lahme - ligestilling er noget, vi leger, vi har

Mangler vi stadig noget på ligestillingsfronten i Danmark?

– Vi har alle mulighederne for ligestilling. Vi har den politiske ramme på plads. Vi er bare ikke kommet dertil endnu. Jeg tror ikke på tvang og kvoter. Udviklingen skal komme nedefra. I min kommune ser jeg f.eks. flere og flere af mine mandlige ansatte tage barsel. Jo mere man ser det, des mere vil det brede sig. Og det er godt for familien, for børnene og for parforholdet, for man får mere respekt for hinanden.

– Alle kvindelige politikere har oplevet, at de får de spørgsmål om familie og karriere, som mændene ikke får. Der bliver talt mere om vores udseende og tøj. Jeg har også oplevet debatter, hvor jeg er blevet talt patroniserende til af mandlige moddebattører. Vi skal blive bedre til at italesætte de situationer og give udtryk for, at det er irriterende. Vi skal tage et ansvar for udviklingen selv og sige fra. Vi kan ikke læne os tilbage og regne med, at nogen fikser de problemer for os. Det politiske system kan ikke give os lykke. Det kan vi kun selv skabe.