Blake Lively og Ryan Reynolds er blevet forældre for fjerde gang
Foto: Borde-Moreau/Ritzau Scanpix
Denne artikel blev først udgivet på Se & Hør. Dette er en redigeret version.
Blake Lively har født sit fjerde barn.
Den glædelige nyhed kommer, efter skuespillerinden har delt et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun ses sammen med sin mand, skuespilleren Ryan Reynolds, og hans mor, Tammy Reynolds - uden babybule.
- Babyen er landet!, skriver en begejstret følger i Blake Livelys kommentarspor, mens PageSix bekræfter, at den er god nok.
Den 35-årige Blake Lively overraskede stort, da hun dukkede gravid op på den røde løber i september.
Blake Lively og den 46-årige Ryan Reynolds har i forvejen tre børn sammen.
De har den syv-årige James, den fem-årige Inez samt deres yngste, Betty på to år.
Blake Lively og Ryan Reynolds har været gift siden september 2012 og fik deres første barn to år senere.
Tilbage i 2013 lød det fra Ryan Reynolds, at han og Lively drømte om en stor familie, og den er de således godt i gang med at have fået stablet på benene.