Caitlin Moran: Husk at kæmpe for feminismen

Det er land nummer 32, Caitlin Morans bog skal udkomme i, da hun rutineret sætter sig i interviewstolen hos sit forlag i Danmark, nemlig Gyldendal. Hun er lille, veloplagt, hurtigsnakkende, indlevende og tilbyder tre gange at skænke te. Hendes øjne er malet op med turkisblå øjenskygge og sort, flydende eyeliner a la Amy Winehouse, og hendes karakteristiske sorte hår er blevet tildelt en bred blond stribe. Hun er intens, og hun er skarp. Og så er hun sjov. DET FEMINISTISKE SMIL? Vi begynder at tale om feminisme – hendes og min mærkesag – da hun rejser sig op og spørger mig: – Vil du se det feministiske smil? Ja. Hun flår trøjen op og bukserne ned og afslører store mængder virkelig løst maveskind, der hænger og blævrer, og som jeg ville have gjort en del for at skjule. Hun hiver i hver side af det meget løse maveskind og får maven til at forme sig i et smil, mens hun lader det blævre fra side til side. – Jeg smiler, fordi jeg er stolt af min krop, griner hun bredt. Sådan er hun. Måske er det den slags, der gør, at feminisme ikke mere er cool, foreslår jeg. – Nej, feminisme VAR cool engang. Jeg er 38, og da jeg var teenager, var Björk og PJ Harvey vores ikoner. Så kom Spice Girls, og pludselig sagde alle, at girl power var det fede. Det er det ikke. Girl power og Spice Girls handlede ikke om kvinder for det første, for det andet var de styret af mænd og penge og fremviste en utopi. Det blev sexet at råbe: Girl power, og alting handlede om den seksuelle frigørelse, der lå i det. Men ingen gad tale om ligeløn, lige barsel og lige ret til seksuel frihed eller abort for den sags skyld. Så kom ”Sex & The City”, hvor alting drejede sig om mænd og kunsten at knalde, og pludselig havde popkulturen glemt feminismen. Hvis popkulturen ikke hylder feminismen, forsvinder den. Ligesom med alt andet. Hvis du vil gøre noget cool, skal du skrive en sang om det eller en sitcom. LÆS OGSÅ: 3 trin, der lærer dig at elske din krop Er det vejen til verdensherredømme? – Ja, popkultur er. Vi er alle del af den, og vi får alle vore inputs til den. Hvis du vil gøre det lækkert og sexet at være overvægtig, så skriv en serie, hvor sexede mænd og kvinder råæder chips. Hvorfor er vi egentlig så sygeligt optagede af vores krop i dag? – Fordi vi kvinder er undertrykte. Ja, det er sikkert megaprovokerende at sige, men det er faktisk sådan, det er. Verdensbanken lavede en undersøgelse, hvor de slog fast, at én procent af verdens værdier og kapital er ejet af kvinder, og de resterende 99 procent er ejet af mænd. Det tager 10 sekunder at fatte, at al magt ligger hos mændene, og så bliver kroppen vores kapital, og vores seksualitet bliver så også en del af den. Hvis du er grim og fed, er det endnu sværere at være del af den økonomisk undertrykte procent. Men det skifter lige om lidt. Nu har vi set Brazilians foretaget på kvinder fra 15 til 90, og lige om lidt er det eneste, vi ønsker os at se, et par virkelig store flapper med busk fra lår til lår. Der skal bare være en hed sexscene i en Hollywoodfilm, hvor kvinden har hår på kussen, og så er det hot igen. Det er det, jeg siger: Det hele handler om popkultur. Desuden er der hverken sex eller penge i at se på en tynd pige, der spiser spelt, og det ændrer ikke verden. Kvinder er undertrykte overalt i verden, og så længe vi selv er med til at undertrykke vores krop, sker der jo ingenting. Modstandere af feminisme siger, at den er usexet? – Ja, det gør de, men hvis du har en fisse, og du selv vil bestemme over den, så er du per definition feminist. Desuden har vi brug for at kæmpe for at bevare vore rettigheder. I USA blev der i en delstat for nylig indført skrappere abortlovgivning; ingen kvinder sagde noget. Vi ved, at 30 procent af alle kvinder har fået en abort, og derfor burde nogen vel også have prøvet det? Men ingen siger noget. Hvis vi ikke italesætter det faktum, at vi bruger vore rettigheder, forsvinder de. Sådan er det. De bliver taget fra os. Og faktum er også, at et samfund, hvis kvinder ikke må kontrollere deres egen fertilitet, går til grunde. Se på meget fattige og meget religiøse lande, hvor ethvert knald er forbundet med en overhængende risiko for at blive gravid. I de lande ender én ud af fire graviditeter med nogens død, moderens eller barnets, så ethvert knald er en potentiel risiko for at dø. Død og sex hænger alt for tæt sammen, og kvindens lyst skal kontrolleres. Feminisme handler også om sex og om at have retten til sin egen krop og sine egne lyster. Feminisme handler om at sætte lyst og liderlighed fri, uden at du skal gøre det med risiko for at dø af det. Mange af mine veninder mener, at de selv har det så godt, at de ikke behøver at kæmpe for feminismen? – Ja, vi er blevet nogle borgerlige drøvtyggere alle sammen. Vi tror, vi har det hele, som vi vil have det, men det er faktisk lige ved at forsvinde. Den lighed, vi har, og de muligheder, vi kvinder har, er ved at forsvinde. Fordi vi holder op med at kæmpe for dem. Sagen er bare den, at hvis vi hverken taler ligeløn, feminisme eller abort, mister vi retten til det hele. Lidt efter lidt. Vi skal kæmpe for det. På samme måde som vi skal kæmpe for succes. I dag tror mange unge, at de skal gå rundt og vente på at blive opdaget af ”X Factor” eller noget tilsvarende. Så skal de bare fortælle deres lidelseshistorie tydeligt nok på TV og synge lidt, og BANG så er de berømte. Men ingen af de mange succesfulde mennesker, jeg kender, er kommet til den succes uden at arbejde røven ud af bukserne 24-7. Succes kommer kun af hårdt arbejde, intet andet. Kvinder går og gemmer sig for succesen ved at sige, at de også skal være noget for deres børn, og deltager dermed i en anden form for undertrykkelse, hvor der ikke er andet end undskyldninger. Vi må tale, råbe, arbejde, elske og knalde. Og dyrke popkulturen, så vi kan synge sange og indspille film om en bedre verden. Så når vi længere ud med budskaberne, og så bliver vi lykkelige og frigjorte. LÆS OGSÅ: Emilia van Hauen: Femininst og... øh, maskulinist?