Ditte Ylva Olsen: Det er ude af mine hænder, om jeg skal nå at have et barn

I serien "Hånd i hånd" kan du opleve skuespiller Ditte Ylva Olsen i rollen som den ambitiøse, småkontrollerende og nu også fraskilte Lise, som gennem parterapi forsøger at genskabe forholdet til eksmanden Anders, i skikkelse af Esben Dalgaard. I første sæson havde Lise scenen for det perfekte familieliv: En smuk datter, en lækker brandmand, et stort hus og samtidig en flot og solid karriere. I anden sæson, som ruller over skærmen disse uger, brast illusionen, og Lise er alene. – Selv om jeg ikke har mand og børn, kunne jeg sagtens relatere til mange af begivenhederne: At få en ny kæreste, skabe et hjem sammen og få fællesøkonomi. Det hele var på mange måder meget idyllisk i første sæson med bryllup, graviditet og mødregruppe.

Selv har Ditte aldrig haft hverken bryllup eller mødregruppe, manden var der engang, men det er efterhånden fem år siden, hun sidst var i et fast forhold. Derfor er hun også, så småt i hvert fald, mere eller mindre vant til, at hun ikke kan have besøg af en journalist, uden at snakken falder på mand og børn – eller mangel på samme. – Dem, der kender mig bedst, ved godt, at jeg synes, der er mange ting at sige om det at få børn. Det er ikke for at provokere nogen, men det er noget, jeg har givet rigtig mange tanker. Jeg synes ikke nødvendigvis, det er det vigtigste i livet at få børn. Jeg tænker også tit, at folk skulle have ventet, til de var mere modne eller helt have ladet være. Men det siger man bare ikke. Slet ikke når man ikke selv har nogen. LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Jeg er ikke blevet gift for at blive skilt igen – De ting, vi taler om nu, har jeg aldrig rigtig turdet sige højt før. For jeg har ikke været så god til at være mig, når jeg tidligere er blevet spurgt ind til det ikke at have børn.

Fravalget af børn

For 10 år siden var Ditte samme sted i livet som mange af sine jævnaldrende veninder. Hun boede med sin kæreste, som hun efterhånden havde været sammen med en del år, i en lækker lejlighed midt i København, og de delte tilværelsen med deres jævnaldrende vennepar. De havde begge godt gang i karrieren som iværksættere, han med sin nystartede, økologiske cocktailbar og Ditte med grundlæggelsen af Teater Fantast, som hun fortsat ejer og driver i dag. – Vennerne omkring os begyndte at få børn, og det lå ligesom i luften, at det skulle vi også. Jeg havde hele tiden tænkt, at det var ham, jeg skulle være sammen med, og at vi helt bestemt skulle have børn en dag. Så hvorfor ikke bare komme i gang? Vi talte endda om, at vores første barn ville blive en dreng, og at han skulle hedde Viggo. Men jo mere konkret det blev, jo mere følte jeg, vi hellere skulle fokusere på hver vores virksomhed. Og vi endte med at vælge det fra. Bevidst. Ikke fordi vi ikke gerne fortsat ville have et barn sammen på et tidspunkt, men fordi vi ville vente. Selv om min mor havde nået at strikke babytøj. Ditte og hendes ekskæreste havde kendt hinanden, siden de var små, og Ditte følte sig fortsat sikker på, at de to en dag skulle have børn sammen. Alligevel gik de fra hinanden få år efter. – Dengang sagde flere til mig: ”Pas nu på, hvis du gerne vil nå at have nogle børn, I har det jo godt sammen, og nu er du altså 34.” Hvad for noget? Skal jeg være bange? Og passe på? Hvad skal jeg passe på? Jeg blev meget forundret. Jeg var slet ikke indstillet på at skulle vælge noget så vigtigt som mand og børn ud fra en frygt for at blive alene eller barnløs. Og sådan har jeg det stadig. – Når nogle veninder dengang kiggede belærende på mig med store øjne, tænkte jeg: Måske handler det om, at du selv lige har fået et barn og derfor føler dig lidt fanget. Jeg blev provokeret af, at jeg åbenbart skulle være bange for aldrig at finde en mand igen og aldrig at få et barn. Jeg var 34, altså jeg følte mig midt i livet, jeg følte mig ung. I dag er stort set alle de vennepar, de sammen så dengang, stadig intakte. De fleste er blevet gift og har fået et par børn, som nu er i syv-otteårsalderen. – Måske havde de bekymrede veninder ret. I dag er jeg 42. Jeg kan jeg da godt tænke fuck. Før i tiden synes jeg hele tiden, man mødte lækre og spændende singler, der var det noget med at holde snitterne for sig selv, haha. Med alderen er rotationen bare blevet mindre. Måske skulle jeg have fået mand, hus og barn dengang. Det er svært at sige. Alligevel er Ditte egentlig ikke i tvivl om, at hun tog den rigtige beslutning, ikke kun da hun sammen med sin ekskæreste besluttede at vente lidt med at få børn, men også da de senere brød med hinanden. For det handlede også om at lytte til en længsel efter noget andet end det trygge. – Mit liv har ændret sig meget siden det brud. Til det bedre. Og det synes jeg lidt er et bevis på, at det var et godt valg. En ting er, at der er sket en masse i min karriere siden, jeg har også udviklet mig som menneske. Men jeg sidder lidt i saksen nu, haha. For det er ikke sikkert, jeg kommer i mål med at få børn, det ved jeg godt. – Hvis jeg tænker på, at jeg kunne have siddet i et parcelhus nu med to børn og måske have fået mig en helt anden karriere, hvor jeg lagde skuespil og teater på hylden, kunne jeg frygte, jeg var blevet lidt småbitter over alt det, jeg ikke havde nået. For det ville jeg nok ikke have nået. Jeg siger ikke, at det ene nødvendigvis udelukker det andet, men mit liv tog bare en drejning dengang.

Sygeste kontroltab

Da Ditte og hendes ekskæreste brød med hinanden, var de i gang med at renovere deres lejlighed, så selv om de egentlig ikke var sammen længere, boede de stadig sammen. På grund af renoveringen stod alle deres ting opmagasineret nede i kælderen, lige indtil skybruddet ramte København i juli 2011.

– Vi mistede alt, hvad vi ejede. Det her er noget af det eneste, der overlevede, siger Ditte og hamrer fingrene mod sin farmors gamle porcelæn. – Der var hundrede procent vand i kælderen, alt var smadret. Vi brugte to uger på at slæbe alt op fra kælderen, tage billeder til forsikringen og redde det, vi kunne. Vores venner og familie kom og hjalp, så vi var masser af mennesker, der hver dag gik og spulede tøj, tørrede billeder og bøger, men mængden af kloakvand var bare for stor. Dittes far satte et telt op nede i haven, hvor han byggede lange rækker af reoler, og så gik han ellers og skyllede Dittes dagbøger i Rodalon og lagde dem til tørre, side for side. – Det var det sygeste kontroltab, at min far skulle gå og ordne mine dagbøger, haha. Men vi var jo nødt til at få noget hjælp. Efter det rejste min ekskæreste og jeg til Grækenland sammen og bare var. To uger senere rejste han hjem på grund af noget arbejde, men jeg blev. Jeg havde ikke noget hjem, jeg havde ingen fysiske ejendele, og jeg havde ikke længere nogen kæreste. ”Kom nu hjem, så får vi et barn og finder et godt sted at bo,” forsøgte Dittes ekskæreste flere gange, men han kunne ikke lokke hende hjem fra Grækenland. – Jeg kunne ikke overskue at tage hjem. Og jeg kunne ikke overskue at stifte en familie med ham på det tidspunkt. Jeg kunne bare mærke, at jeg havde nogle ting, jeg skulle nå, og nogle ting, som jeg ikke var tilfreds med. Jeg kunne ikke konsolidere endnu. Men det var en livskrise for mig, da vi gik fra hinanden. I stedet udfærdigede hun en liste over, hvordan hendes fremtidige liv skulle se ud. Indtil nu havde hun kun spillet teater, men hun ønskede sig en rolle i en krimi på tv, og hvis hun skulle blive mere kendt i håb om at få flere roller, kunne det være sjovt at deltage i ”det der Vild med dans”. Så det kom på listen: En rolle i en krimi, deltage i ”Vild med dans”, dyrke yoga regelmæssigt, lære at danse argentinsk tango, bo på Vesterbro … Tankerne var mange, og Ditte skrev massevis af lister og ryddede ud i dem, indtil der til sidst kun var én samlet liste bestående af 15 forskellige ønsker, visioner og drømme. LÆS OGSÅ: Anne Sofie Espersen har sclerose: "Før var jeg en rock’n’roller, der glemte at spise og levede af kaffe og smøger" – Jeg blev helt overtroisk, da jeg nogle år efter kunne konkludere, at det hele var gået i opfyldelse. Det skete alt sammen. Seriøst, det gjorde det. Jeg tror, jeg havde hul igennem der. Jeg har lavet massevis af lister siden, men de har ligesom ikke haft den samme magt som det papir, haha. Efter flere måneder i Grækenland døde Dittes morfar, og hun måtte vende hjem til Danmark. Ellers var hun formentlig blevet der endnu længere, fortæller hun.

Modet til at være alene

Da Ditte brød igennem med rollen som Bendtsen i tv-serien "Dicte" og senere deltog i ”Vild med dans”, oplevede hun, at journalister jævnligt spurgte hende, om hun ikke snart skulle have mand og børn. Til sidst indstuderede hun et standardsvar, som lød på, at selvfølgelig skulle hun have børn, men hun skulle jo først lige finde ham, hun skulle have dem med. – Helt ærligt, så forstod jeg ikke, hvorfor jeg altid blev spurgt om det. Jeg vidste, at jeg godt kunne blive gravid, og indtil da havde jeg altid haft en kæreste, så jeg tænkte ikke, det skulle være et problem at finde en igen. Men jeg vil hellere være alene end at være i et dårligt forhold, og jeg vil hellere skabe et meningsfuldt liv for mig selv og menneskene omkring mig, end jeg vil have to børn, som jeg stikker en iPad for at få hverdagen til at hænge sammen. – Men jeg er måske også kommet til at tænke for meget over det og har derigennem fået for høje krav fremfor at lade det ske af sig selv. For samtidig synes jeg, det er trist, hvis jeg ikke skal have nogen børn. Det er også trist ikke at finde en partner at dele livet med, men jeg er stadigvæk ikke der, hvor jeg vil have det for enhver pris. Jeg føler heller ikke, jeg skal tage en beslutning om, hvorvidt jeg vil nå at have børn, for det er egentlig ude af mine hænder. Ditte overvejer nemlig ikke umiddelbart tilværelsen som solomor. Hun har meget stor respekt for kvinder, der vælger den løsning, men hun kan ikke slippe sin egen drøm om en familie, der skabes med udgangspunkt i en forelskelse. – Indeni forsøger jeg at betragte mig selv som et helt menneske fremfor at vurdere mig selv på en aktie ud fra, om jeg kan få børn eller ej. Kvinder er jo så meget mere end det. Jeg har taget nogle valg, som i dag har nogle konsekvenser, men som jeg på det tidspunkt var glad for. Jeg er også glad for, at jeg ikke havde den frygt for at blive alene, som jeg så i mine venners øjne, for så havde jeg aldrig turdet vælge det fra dengang. – Jeg sætter en ære i ikke at være bange. Det er også derfor, jeg bliver provokeret af de veninder, der, dengang jeg forlod min kæreste, kiggede på mig med store, bange øjne. Men selvfølgelig tænker jeg da sommetider på, at de måske havde ret, haha. Mange vil sikkert synes, at du er modig, at du tør være alene, og at du tør fravælge at få børn? – Jeg er tværtimod bange for at sidde i et parforhold, hvor jeg ikke er glad. Det tør jeg ikke. Indtil midten af 30’erne var jeg altid i forhold, men jeg er dårlig til at være i noget, som ikke er rigtigt. Jeg har været glad for alle mine kærester, og jeg har været sammen med dem i lang tid, men jeg har ikke turdet hamre det endeligt fast ved at få et barn sammen, for tænk, hvis jeg valgte forkert. Jeg har ikke turdet. Så egentlig oplever jeg ikke mig selv som modig. Jeg oplever derimod mig selv som værende bange for at gøre noget forkert. – Jeg har jo altid tænkt, at jeg skulle have børn. To af mine søskende er meget yngre end mig, så jeg har allerede en gang i livet prøvet at skulle skifte ble, synge vuggeviser og den slags, og jeg elsker børn. Når du siger det, hvordan har du det så med tanken om, at du måske aldrig får nogen børn selv? – Det ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal svare til, for det synes jeg selv er svært at svare på. Så længe jeg ikke har tænkt mig at gå målrettet efter at gøre noget ved det, forsøger jeg ikke at tænke for meget over det. Men det er jo et faktum, at det på et tidspunkt er for sent. Ditte Ylva Olsen, skuespiller, 42 år og bosat på Frederiksberg. Har bl.a. medvirket i ”Dicte” og ”Hånd i Hånd”.