DR-korrespondent deler stor nyhed
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun DR, der er skyld i, at Tinne Hjersing Knudsen er klog på Storbritannien.
Den kendte korrespondent danner nemlig også par med en englænder, og de to kan nu kalde sig mand og kone.
På sociale medier afslører Tinne Hjersing Knudsen nemlig, at hun og Henry James Evans i weekenden blev smedet sammen i Hymens lænker.
- Jeg kan åbenbart ikke få nok af Storbritannien, for jeg har sagt ja til at se på den her brite resten af mit liv, skriver hun på Twitter, hvor hun også har delt et billede af det nygifte par.
Også på Instagram har Tinna Hjersing Knudsen delt en række stories fra den store dag.
DR-korrespondenten og Henry James Evans blev forlovet helt tilbage i juli 2020, efter sidstnævnte gik på knæ under en tur på den norske fjord.
- Vi havde været ude at vandre hele dagen, så vi havde fedtet hår og lugtede lidt, så det hele var lidt grimt. Lige pludselig gik han på knæ midt i det hele, og så sagde jeg ja, fortalte hun dengang til Ekstra Bladet.
På daværende tidspunkt arbejdede Tinna Hjersing Knudsen som radiovært på "P1 Morgen", men hun er altså siden blevet korrespondent for DR i Storbritannien, hvor hendes nu ægtemand er født.
Tinne Hjersing Knudsen har tidligere været korrespondent for Berlingske i Norden og Baltikum, ligesom hun har været vært på programmerne 'The Brexit Club' og '55 minutter' på Radio24syv.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.