Ed Sheeran
20. maj 2022

Ed Sheeran deler kæmpe nyhed

Superstjernen afslører nu, at han er blevet far til en lille pige
Af: Kicki Bengtsen
Ed Sheeran

Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Det er ikke mange ting, som megastjernerne får lov til at holde privat - og slet ikke graviditeter, som jo bekendt bliver mere og mere synlige i løbet af forløbet.

Alligevel har Ed Sheeran formået at holde det fuldstændig hemmeligt, at hans bedre halvdel har været gravid i hele ni måneder.

Parret er nemlig blevet forældre til en lille pige.

Det afslører den populære sanger sent torsdag aften dansk tid på sociale medier.

Her han delt et opslag af nogle små babystrømper, mens han har skrevet følgende:

- Vi vil gerne fortælle jer alle, at vi har fået endnu en smuk pige. Vi er begge så forelskede i hende og lykkelige over at være en familie på fire, skriver han og hentyder til, at parret allerede i 2020 blev forældre for første gang, da de fik datteren Lyra Antarctica Seaborn Sheeran.

Ed Sheeran og hans hustry, Cherry Seaborn, har kendt hinanden, siden de var børn.

De blev gift i 2019, hvilket de også formåede at holde hemmeligt i flere måneder, ligesom de har formået med denne graviditet.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også