Emil er tilbage for at traumatisere deltagerne med en vertikal roulade
Foto: DR, Bjarne Bergius Hermansen
Spoiler-alarm, hvis du ikke har set fjerde afsnit af "Den Store Bagedyst".
Der var knald på farverne, men så heller ikke så meget andet i denne uges afsnit af Den Store Bagedyst. Timm Vladimir havde begået en form for street art (ungt), og afsnittet, der havde det originale tema ”farver”, startede med den tørreste kage af dem alle: småkagen.
Småkager er jo per definition tørre, men årets måske mest selvsikre deltager, ejendomsmægleren Frederik fra Frederiksberg, formåede at bage nogle stjernetegns-småkager, som totalt udtørrede stakkels Markus Grigos mund.
- Jeg ved godt, det er mærkeligt at sige om en småkage, at den er tør, men det er den faktisk, konstaterede han. Tørt.
Emil vender tilbage
I den anden udfordring fik deltagerne sig noget af et chok, da Emil Obel fra syvende sæson trådte ind i teltet.
Frygten var tydelig i deres øjne. Og vi forstår dem godt.
Når man tænker på Den Store Bagedyst, er Emil et af de navne, der er svært at komme udenom.
På trods af, at han var bagedystens yngste deltager nogensinde, leverede han utroligt komplicerede kager, der fik dommerne til at spørge om opskrifter. Cirka nul personer blev overraskede, da han vandt.
Vi er stadig lidt i tvivl, om han reelt var en 16-årig gymnasieelev, eller om han i virkeligheden var en undercover rutineret konditor, men dygtig var – og er – han i hvert fald.
Han havde en udfordring til deltagerne, som selvfølgelig både var kompliceret og finesse-krævende: De skulle bage intet mindre end en vertikal roulade, eller som Emil tema-tro kaldte den: en ”farvelade”.
På billedet nedenfor ser du en af Emils vertikale roulader, som inspirerede farveladerne.
Et ordentligt los pulverfarve
Farveladerne skulle pyntes med de tynde småkager tuilles, og det udfordrede deltagerne på både udtale (man siger ”twil”) og afbagning (de skal bages længe nok til at blive sprøde, men ikke så længe, at de bliver tørre).
Nogle deltagere kunne fremvise slatne og sørgelige eksempler, mens Gittes tuilles var så tørre, at Frederiks stjernetegns-småkager fremstod saftige i sammenligning.
Efter at have smagt nogle af deltagernes tuilles, kunne Emil fremvise en helt blå tunge – ikke fordi han havde drukket for meget Powerrade – men fordi nogle deltagere (vi kigger på dig, Johanne) var gået decideret amok med pulverfarven.
Finish, hvor er du?
Med blå tunger smagte dommerne på nogle vertikale roulader, der virkelig varierede i udseende. Som Anelise sagde om sin kreation:
- Den ligner noget, der har været igennem tørretumbleren.
Og flere af farveladerne så faktisk ud som om, de var blevet tørretumblet. Og fair nok, det gør vi da også nogle gange, men det er jo heller ikke på de dage, man vil stå skoleret overfor et dommerpanel med Emil Obel i spidsen.
På dommersprog var flere af rouladerne ”udfordret på finish”.
Sarah havde som altid været tidsoptimistisk, hvilket spændte ben for hende på mållinjen og fik Markus Grigo til at udbryde:
- Finish, hvor er du?
Ingen havde noget på SæÞó
SæÞór er selvudnævnt ninja til at lave tuilles, og selvom han var udfordret af sin farveblindhed, var ingen overraskede over, at han løb med mesterbagerforklædet. Heller ikke SæÞór selv.
Da han blev tildelt forklædet, snød han ingen med sit ”Nej, mener du det?”. Heldigt for ham, at han ikke er med i Den Store Skuespillerdyst.
Vi kommer til at savne dig, Gitte
I sidste uge udnævnte vi måske lidt for tidligt årets vinder: Gitte.
Men vores traditionsbundne piges rustikke sommerhat kunne ikke redde hende, og vi vil savne hendes bedstemorteknik og jordbundenhed.
- Jeg er atter ramlet ned af piedestalen – det er ikke første gang, som hun tørt udmeldte.
Op med humøret, Gitte. Du skal bare hjem og bage nogle kager, hvor fire juletræer ikke er en del af opskriften. Og du vil altid være en vinder for os.