Emily Ratajkowski vil ikke kende kønnet på barnet i sin mave - før det fylder 18

"Ved I, om det er en dreng eller pige?"

Et spørgsmål, der næsten altid følger lige efter "tillykke", når nogen fortæller, at de venter et barn.

For gravide Emily Ratajkowski er svaret hverken en dreng eller en pige. Hun og kæresten vil nemlig ikke kende kønnet – indtil barnet fylder 18, og det selv fortæller dem det.

Sådan skriver modellen og skuespilleren i et essay for det amerikanske Vogue.

Vores livserfaringer er kønnede

Svaret, som de fleste griner af, når hun leverer det, lyder måske som noget, der i længden kan blive svært at efterleve. Det erkender Emily Ratajkowski.

Men der er faktisk en sandhed i det, forklarer hun.

For med et køn følger også en masse forventninger: Piger danser ballet, drenge spiller fodbold. Piger går i lyserødt, drenge går i lyseblåt. Piger er følsomme, drenge er magtfulde.

Og selvom Emily er bevidst om, at det er vanskeligt at sige sig fri fra forventningerne, så håber hun, at hun kan undgå at tvinge sit barn ned i en kønsstereotypisk kasse, når det kommer til verden.

For hende er svaret på spørgsmålet "hvad venter I?" nemlig meget mere komplekst, end hvilket kønsorgan barnet liver født med. For som hun skriver, har parret "ingen idé om, hvem – snarere end hvad – der vokser inde i min mave."

LÆS OGSÅ: Claudia Rex: Min OCD fik mig til at tro, at jeg kunne slå ihjel

"Jeg dømmer ikke nødvendigvis nogen for at generalisere – en masse af vores livserfaringer er kønnede, og det ville være uærligt at forsøge at afvise realtiteten af mange af dem. Men jeg kan ikke lide, at vi tvinger kønsbaserede forforståelser ned over nogen," skriver hun.

Presset på pigers skuldre

I essayet beskriver hun, hvordan hun altid har forestillet sig, at hun ville få en pige. Ikke at det nødvendigvis er det, hun ønsker, men det er bare det, hun altid har set for sig.

Og den forestilling er ifølge hendes terapeut helt normal, skriver Emily Ratajkowski. Terapeuten har fortalt hende, at mange får børn for at "gentage" deres egen barndom.

De vil fixe sig selv og deres traumer ved at prøve igen med en ny start og en mini-version af dem selv.

Det er måske det, der gør, at der ligger et pres på mange pigers skuldre, skriver Emily Ratajkowski.

"Jeg tænker på min egen mor og hendes fortællinger om at være en dronning, måden jeg kendte til og brugte ordet '"jaloux" på i en alder af tre år, når jeg forsikrede min mor om, at hendes kvindelige kolleger "bare var jaloux" – og den meget tidlige forståelse jeg havde af, at skønhed er lig med magt," skriver hun og forsætter:

"Jeg tænker på, hvordan kvinder sammenligner sig med hinanden konstant, når de laver akrobatiske udregninger i deres hoveder: "På dét punkt er jeg ligesom hende, på dét punkt er jeg ikke, på dét punkt er jeg bedre. På dét punkt er jeg ikke."

Det er blot nogle af de ting, som følger med det at sætte en pige i verden, mener Emily Ratajkowski.

Hun vil gerne være en forælder, som barnet føler, at det kan være sig selv over for. Men hun må også indse, at selvom hendes barn kan bestemme dets egen plads i verden, så vil det ligegyldigt hvad blive konfronteret med de ubestridelige begrænsninger og konstruktioner af køn, før det overhovedet kan tale.

"Eller før det overhovedet bliver født," skriver hun.