Underholdning
24. april 2013

Geo efter kræften: Ikke sjovt at være kendt og syg

”Hvorfor har du klippet dit hår af?”, spurgte en radiograf, da komikeren Geo under sin kræftsygdom lå afkræftet i en CT-scanner. Og sådan har den 37-årige komiker oplevet manglende situationsfornemmelse rigtig mange gange under sin kræftsygdom
Af: Redaktionen, FEMINA, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/kendte/2013/04/1317-geo-stadigvaek-geo-men-lidt-anderledes/1317-geo-4-copy.jpg

Vi kender Geo, som ham den langhårede komiker totalt uden hæmninger, der råber, hopper og kaster sig rundt på scenen. Men siden den 37-årige komiker fik konstateret testikelkræft i 2011, er der også kommet en mere seriøs side til. Det fortæller han i et interview i denne uges FEMINA.

Geos kræftsygdom har også tæret på parforholdet. Læs her, hvordan Geo og hans kone Christine sammen klarede sig igennem hans livskrise

Geo er i dag videre, har lagt kræftsygdommen sådan nogenlunde bag sig, er i gang med sit liv igen, men:

- Jeg er stadigvæk Geo, men jeg er lidt … anderledes. Jeg har lyst til at være mere seriøs, siger han. Han er aktuel med bogen "Ikk' for sjov - om comedy og kemo", hvor han med rå og afvæbnende humor fortæller ærligt om sin tur i Helvede.

"Hvorfor har du klippet dit hår af"?
Geo arbejder også på et show om hele sit kræftforløb, og det kommer stadig til at være i comedy-genren. Men at være syg og kendt for at være sjov, har nu ikke altid været sjovt. Geo har oplevet bizarre ting undervejs. En portør, der ville have ham til at sige en joke, mens han lå halvdopet i en hospitalsseng og var ved at blive kørt ned til sin første canceroperation f.eks.

Geos sexliv var ikke-eksisterede i en lang periode. Læs her, hvordan han oplevede at være i kemo

- Og for nylig fik jeg foretaget en CT-kontrolscanning. Mens jeg ligger i scanneren, kommer en radiograf ind og siger "Guud er det ikke dig, der er Geo, komikeren, hvorfor har du klippet dit hår af? Det var jeg helt vild med!" Og jeg tænkte bare: Hvorfor fanden tror du, jeg ligger i en CT-scanner? Den mangel på situationsfornemmelse har jeg oplevet rigtig mange gange, siger Geo til FEMINA.

Læs mere om:

Læs også