Jacob Ellemann-Jensen om barsel: "Jeg føler, at jeg har snydt mig selv for noget vigtigt"

TEMA: Det spørger man ikke en mand om!

Hvor meget barsel tog du? Hvilke omkostninger har det for din familie, at du arbejder så meget?

Kvinder i topstillinger bliver tit stillet bløde spørgsmål, som mænd i lignende stillinger ikke bliver stillet. Men det gør vi i dette tema, hvor teaterdirektøren, ministeren og den administrerende direktør taler om barsel, fyringer og følelser. Her kan du møde politiker Jakob Ellemann-Jensen (tidl. miljø- og fødevareminister).

Hvor meget barsel tog du?

– Åh, jeg blev far midt i sommerferien sidste år, så det blev klaret ad den vej, jeg havde heldigvis det første par uger derhjemme. Så var der en tørke, der gjorde, at jeg måtte tage på arbejde igen. Så jeg har taget de dér 14 dage til at starte med, og så har jeg skudt resten af barslen eller forældreorloven til den anden side af et folketingsvalg. Jeg håber at tage et par måneder, men udfordringen i det her job er, at man aldrig ved, hvad fremtiden bringer. Med den store sad jeg og skrev kandidatafhandling imens – og det er jo én lang orlov for at sige det, som det er. Med den mellemste tog jeg altså kun de 14 dage. Jeg har ikke dårlig samvittighed over for børnene på grund af det, men jeg føler, at jeg har snydt mig selv for noget vigtigt. Og nu, hvor jeg i den grad har fået en efternøler, har jeg muligheden – der er mange lessons learned. Jeg ville gerne have haft mere tid med de store, og hvis der er noget, jeg har mindre af i dag, er det tid. Så dér er forældreorlov nok det værktøj, jeg skal gribe til.

Hvordan har din kone det med, at du arbejder så meget?

– Vi mødte hinanden, to dage efter at jeg var blevet politisk ordfører, og præmissen for vores forhold var og er, at mit arbejde fylder MEGET og bliver ved med det. Det afgørende for os er, at det er en præmis, der har været kendt fra starten. Jeg arbejder meget, og vi skal nyde den tid, vi har sammen, når den er der, for lige pludselig skal jeg i ”Deadline” – så er der tørke, eller svinepest i Belgien. Sådan er det.

Du sidder vel ikke i habitten derhjemme?

– Nej, DET gør jeg ikke. Jeg tager cowboy- eller joggingbukser på, så hurtigt jeg kan. Men min iPad står der hele tiden.

Hvad har din karriere kostet dig på privatsfæren?

– Nu er det jo ikke første gang, jeg er gift, vel? Altså … det koster noget på den konto. Det gør politik. Den anden del, som er svær at tage med ind i et forhold, er offentligheden omkring det. I dagens Danmark er det jo fuldstændig legitimt at sige, at politikere er idioter. Man behøver ikke at begrunde det, det er sådan en almen ”sandhed”. At være partner til en politiker, der bliver svinet til, kan også være svært at acceptere.

Når du bliver allermest ked af det, har du så været derude, hvor du tænker: Er det det værd?

– Ja, det har jeg. Og det kan godt lyde lidt som brok og tuderi, det er ikke sådan ment, men der bliver stillet nogle betingelser op for politikere, som gør, at man en gang imellem går hjem og er ked af det. Det kan typisk ske i situationer, hvor jeg bliver hængt ud for noget, der ikke er rimeligt. Hvor jeg bliver tillagt synspunkter og holdninger, som jeg ikke har. Hvor jeg føler, jeg kæmper mod en bølge, der bare skyller ind over mig. I det seneste års tid har jeg indimellem haft følelsen – det har vi alle sammen, det har jeg også haft i tidligere jobs – at jeg kan vågne om morgenen og tænke: Hold nu kæft, jeg har bare lyst til at blive liggende i dag. Så tænker jeg på Theresa May. Hvis HUN kan gå på arbejde, så kan jeg eddermame også. Uanset hvor mange samråd jeg skal i, uanset hvor mange trælse førstebehandlinger der er, og uanset hvor mange ordførere der står og råber, at jeg ødelægger miljøet i Danmark.

Hvad betyder dit køn for din ledelsesstil?

– At jeg kan overraske. Jeg har været leder i forsvaret og i erhvervslivet, og nu er jeg det i politik. Og med den baggrund og det køn, jeg har, har folk en forventning om en traditionel maskulin ledelsesstil. Men jeg kører nok en ledelsesstil, hvor man ser mere på mennesker end på ressourcer. Der er nogle opgaver, der skal løses, men det bliver de ikke, hvis de mennesker, der skal løse dem, ikke fungerer, og jeg ikke har en indsigt i det, for så kan jeg ikke lede dem. Jeg appellerer til emotional intelligence, tror jeg, man kalder det på nydansk. Folk bliver ofte overrasket over det, fordi jeg er mand.

Har du ændret tøjstil til noget mere maskulint og aseksuelt for at blende ind på chefgangen?

– Nej. Der er et gammelt ordsprog: Dress for the job you want, not the job you have. Jeg har ALTID jakkesæt og slips på, fordi det er sådan, man ser ud, når man laver det, jeg gør, og sådan har jeg det bedst, fordi det stiver mig af, og det er den, jeg er. Det er min uniform, som jeg tager på, når jeg går på arbejde.

Hvordan har du det med at blive bedømt på dit udseende?

– Hahaha, det ville jeg have det frygteligt med, tror jeg! I en valgkamp BLIVER man faktisk i høj grad bedømt på sit udseende, fordi der hænger de her valgplakater rundtomkring. I den seneste valgkamp stod jeg sammen med en kollega og propaganderede for vores fremragende visioner for kongeriget, da der kom en fyr forbi og sagde: ”Jeg vil ikke stemme på dig, jeg stemmer på hende den flotte fra plakaten”. Det var jo en interessant måde at udvælge de politikere på, der skal styre vores land … Men jeg blev trist på hendes vegne, fordi hun er hamrende talentfuld og dygtig, og så stod ham knallerten og sagde: ”Jeg stemmer på hende, fordi hun ser godt ud”. Helt ærligt, hun ser ikke halvt så godt ud, som hun er fornuftig!

Helle Thorning-Schmidt var træt af at blive afkrævet, at man skulle kunne mærke hende – og ingen havde bedt Anders Fogh Rasmussen om det samme?

– Sagt med al respekt, og den er stor for Anders Fogh Rasmussen og alt, hvad han nåede, så er en af de ting, jeg satte pris på, da Lars blev formand efter Anders, den, at man bedre kan mærke Lars. Det kan jeg i hvert fald. Han kan blive vred, han kan blive glad, han er ikke bare et stenansigt. Og jeg vil gerne have en leder, en chef, en formand, jeg vil gerne have en statsminister, hvor jeg kan mærke: Det her betyder noget for ham eller hende, det er ikke bare koreo-
graferet, det vækker følelser. Det dér med, at der kommer noget nerve, noget følelse, noget menneske ind i – det er faktisk vigtigt.

Jakob Ellemann-Jensen, 45 år, miljø- og fødevareminister, gift med Anne Marie Preisler og ret nybagt far til en søn på syv måneder: ”Og jeg skal hilse og sige, at jeg ikke fik sovet særlig meget i nat”. Jakob har også en søn på 17 og en datter på 14 fra et tidligere ægteskab.