Kandis fra Alletiders Nisse: Sådan ser hun ud nu
Foto: TV 2
Denne artikel blev bragt første gang på Billed-Bladet.
Skuespilleren Christiane Bjørg Nielsen vandt danskernes hjerter, da hun i 1995 spillede nissepigen Kandis i TV 2-julekalenderen "Alletiders nisse".
Julekalenderen var den anden i rækken i serien om rocknissen Pyrus, der bor i Rigsarkivet med nissen Gyldengrød.
I "Alletiders nisse" er Pyrus begyndt på Nisseversitet, og her møder han den fornuftige og punktlige nissepige Kandida, som får kælenavnet Kandis.
De skal arbejde sammen og løse opgaven "Hvad er en nisse?", og Kandis flytter derfor ind i Rigsarkivet.
Til premiere med Pyrus
"Alletiders nisse" bliver i øjeblikket genudsendt for tredje gang på TV 2, og det er 26 år siden, at den fik premiere.
Da Christiane Bjørg Nielsen landede rollen som Kandis, var hun 29 år gammel. I dag er hun fyldt 55 år.
I 2019 mødte hun op til premieren på Græsted Revyen sammen med sin gamle Pyrus-kollega Jan Linnebjerg, og der havde hun stadig langt lyst hår.
Foto: Søren Lamberth
Har to sønner
Efter "Alletiders nisse" medvirkede Christiane Bjørg Nielsen også i "Alletiders julemand" og "Pyrus i alletiders eventyr".
Den seneste julekalender blev sendt i 2000, og siden da har hun primært stået på teaterscenerne.
Husker du Hubert fra Absalons Hemmelighed?
Privat er "Pyrus"-stjernen mor til sønnerne Ferdinand og Ludvig, som er 21 og 16 år.
Her ses hun med sin yngste søn i 2016.
Foto: Jeppe Michael Jensen