Kongeligt bryllup: Sveriges nye prinsesse Sofia
Foto: All Over samt Kungahuset.se
Vi elsker en god kærlighedshistorie – og den fås vist ikke bedre end den svenske prins, der mødte den borgerlige Sofia Hellqvist og bare MÅTTE have hende!
Prinsesse Madeleine fik sin Chris - se billederne fra brylluppet
I 2010 kom det frem, at parret var blevet kærester, og det vakte ikke ubetinget jubel i den svenske befolkning. På grund af sin fortid, hvor hun blandt andet har medvirket i reality-programmet Paradise Hotel og ladet sig fotografere i lettere afklædt tilstand som model, har det taget svenskerne lang tid at acceptere Sofia Hellqvist som kommende prinsesse, men i dag har hun vundet svenskernes hjerter og optræder med lethed og elegance som Carl Philips forlovede til de officielle arrangementer.
Billedgalleri: Kronprinsesse Marys mange looks
På fredag - dagen før brylluppet – holder brudeparret en privat middag for særligt inviterede, og lørdag den 13. juni kl. 16.30 går det så løs ved det storslåede bryllup i Slottskyrkan i Stockholm.
Efter vielsen kører brudeparret i karet fra slottet gennem byen og ender foran Logården, som er den kongelige have foran slottet. Straks efter deres ankomst skydes en salut til brudeparret med 21 kanonslag.
Og mon ikke Dronning Silvia og Kong Carl Gustaf så snart kan forvente deres fjerde barnebarn?
Billedgalleri: Prinsesse Madeleine og kjolerne