Underholdning
22. januar 2021

Le Gammeltoft afslører: Sådan mødte jeg Tommy Ahlers

Le Gammeltoft nåede at danne par med Venstre-politikeren Tommy Ahlers i et år, før offentligheden fik det at vide. De to havde fra begyndelsen god kemi, men der gik lidt tid, før venskab blev til kærlighed mellem de to.
Af: Christina Sander og Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/le_gammeltoft_tommy.png

Foto ogvideo: Gregers Overvad, Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Peter Grosen, Thomas Laursen, Jacob Ljørring, Venstre/Tommy Ahlers, Heartbeats, TV2.dk, GAFFA

Den 42-årige mediechef, DJ og iværksætter Le Gammeltoft og iværksætter og Venstre-politiker Tommy Ahlers stod offentlig frem som par i 2020.

Men faktisk havde de på det tidspunkt allerede været kærester i et år.

Selvom det ikke var en hemmelighed, at de to dannede par, ville de gerne tage det i deres eget tempo.

- Men det var også fedt at sige, vi elsker hinanden. Vi er stolte af hinanden. Det er fantastisk at kunne vise det frem, fortæller Le Gammeltoft.

I dette afsnit af "Mit Livs Overskrift" kommer vi med om bag kulusserne, hvor Le Gammeltoft fortæller, hvordan hun mødte Venstre-politikeren.

”Du er meget højere, end jeg troede”

Det var da Tommy Ahlers i starten af 2019, som en del af sin valgkamp, lavede videoserien ”Ingen Shortcuts”, at de to mødte hinanden første gang.

Videoserien handlede om at gøre Danmark til et bedre iværksætter-land, og derfor blev Le Gammeltoft kontaktet og spurgt, om hun ville være med.

- Som iværksætter, kan man så have andet end respekt for den mand? Jeg var bare sådan: ”Det vil jeg gerne!”

https://imgix.femina.dk/tn-le-mikael-rieck.jpg

Så hun tog til optagelserne og mødte sin nuværende kæreste for første gang.

- Gud, du er meget højere, end jeg troede!

LÆS OGSÅ: Forfatteren bag 'Spis, Bed, Elsk': Vi kvinder har ikke rigtig andre valg end moderskab og ægteskab og lidt karriere

Den sætning er noget af det første Le Gammeltoft får sagt til Tommy Ahlers, og de fandt hurtigt ud af, at de havde en ”grineren tone sammen,” som hun selv formulerer det.

I videoen fortæller Le Gammeltoft historien om, hvordan hun mødte Tommy Ahlers

God kemi og vin

At der var god kemi mellem de to, var der også andre, der havde opdaget.

- Der er flere, der har kommenteret, at de har tænkt, at der var noget imellem os, som vi burde afsøge, fortæller hun.

Men det var først en dag efter Folkemødet på Bornholm, at forholdet rigtig blev venskabeligt.

- Vi fulgtes til lufthavnen og snakkede og grinede og blev mere venskabelige. Der fandt vi ud af, at vi havde det virkelig skægt sammen og blev enige om, at vi skulle have et glas vin på den anden side af sommeren.

De mødtes efterfølgende nogle gange, men stadig kun som venner.

Forholdet ændrede sig fra venskab til romantik, da Tommy Ahlers i efteråret 2019 fandt ud af, at Le Gammeltoft var blevet single. Så inviterede han hende på en rigtig date.

Du kan se hele interviewet med Le Gammeltoft her!

Læs også