Lissa og Andreas deler stor nyhed
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Andreas Holm var en af de heldige 17 bejlere, der formåede at fange Lissas opmærksomhed i Sri Lanka, og derfor kunne han også rejse hjem med den sidste rose i bagagen.
Siden parret vendte hjem fra deres "Bachelorette"-eventyr i foråret, er kærligheden mellem dem kun blevet større, og de har nærmest været uadskillelige.
Derfor har parret nu taget et stort skridt i deres forhold og besluttet at flytte sammen, de er nemlig ved at være trætte af at bo i deres tasker.
- Jeg har valgt at opsige min lejlighed, så jeg flytter ind hos Andreas på Frederiksberg her i løbet af efteråret. Vi er jo altid sammen, så det føles helt naturligt at næste skridt for os er at bo- og skabe et hjem sammen, fortæller Lissa til SE og HØR og tilføjer:
- Det bliver trist at sige farvel til Nørrebro, for bydelen er efter 15 år blevet en del af min identitet, men jeg glæder mig helt vildt meget til at tage hul på et nyt kapitel sammen med Andreas på Frederiksberg og skabe en base et permanent hjem, der er vores.
Andreas og Lissa faldt pladask for hinanden under optagelserne til "Bachelorette", og sammen valgte de også at forlade eventyret før tid.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.