Den store bagedyst
31. oktober 2022

Liv Martine har født: Sig velkommen til lille Luis

Den kageglade influencer har fået endnu en lille søn
Af: Signe Frederikke Pedersen
Liv Martine

Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

– Lige pludselig var vi fire, og alt er fuldstændig perfekt.

Sådan skriver 32-årige Liv Martine, der vandt "Den store bagedyst" i 2015 i et opslag på Instagram.

Og således afslører iværksætteren og forfatteren altså både, at hun er blevet mor igen, samt hvad den lille gut skal hedde.

På billedet i opslaget ligger hun i en hospitalsseng og i sine arme holder hun Luis, som er iklædt en lille strikhue.

– Nu går turen hjem og Frode skal møde Luis for allerførste gang, skriver bageinfluenceren og kogebogsforfatteren videre.

Sammen med hendes mand Mads Niemann har hun i forvejen sønnen Frode, som lige er fyldt to år. Liv Martine og Mads sagde "ja" til hinanden i 2019, og parret bor sammen på en gård nord for Hjørring, hvor endnu en lille beboer nu flytter ind.

Under den lykkelige Liv Martines billede af den lille nye vælter det ind med lykønskninger fra hendes 138.000 følgere.

Også kendte venner som Mascha Vang, Micki Cheng og "Familien fra Bryggen"-stjernen Geggo sender stort tillykke afsted mod den lille familie.

Artiklen blev første gang bragt i Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også