Mandeforskeren: "Jeg synes, #MeToo har været fantastisk"

Hvad er den danske mands udfordringer nu?

– Nogle kæmper med at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Og der er helt sikkert også nogle, som qua alt det med #MeToo føler sig udfordret. Hvis man har været lidt af en gammel patriark eller bare er en machotype, kan man da godt blive provokeret af og lide lidt under, at det, som før blev italesat som et lille drengerøvsagtigt irritationsmoment, pludselig bliver benævnt som krænkelse. Der er selvfølgelig også andre ligestillingsudfordringer for mænd. Vi lever ikke så længe som jer kvinder. Mange mænd vil have svært ved at være arbejdsløse, kan opleve socialderoute hårdere, og have svært ved at omstille sig, når de forlader arbejdsmarkedet. Så udfordringen kan være alt fra, at man ikke får lov til at være sexistisk machodyr helt på samme måde som før, til, at man har svært ved at nå at komme hjem og være sammen med ungerne, så meget man vil.

Men trods alt:

– Vi lever i et mere ligestillet samfund, hvor kønnene nærmer sig hinanden mere. Jeg tror, nogle mænd nyder, at det ikke er ham, der nødvendigvis skal være breadwinner, nyder, at det er blevet legitimt at være omsorgsfuld, nærværende og ansvarsfuld far. Hvordan man oplever det, er meget afhængigt af, om man ser ligestillingsprojektet som et frigørelsesprojekt for os mænd også, eller om man tænker: Det handler sgu for det meste bare om, at jeg skal slippe noget af min magt til jer kvinder.

LÆS OGSÅ: Hvor står mændene efter #MeToo?

Hvad tænker du selv som mand?

– Jeg kan virkelig se mange frisættende aspekter ved, at det er blevet legitimt at være mere ligestillede. For at konkretisere det: Jeg har tre unger, de to mindste er 12 og 14, og jeg kan da tænke, at det er NU, de stadig gider mig, om få år gider de ikke glo på mig, så tømmer de bare mit køleskab. Så selv om mit arbejde er spændende, vil jeg på ingen måde lade mig udstationere på et eller andet universitet i tre måneder i løbet af det næste par år.

Så du er en tidstypisk mand?

– Ja, det tror jeg. Når det gælder det at være bevidst om, at der er en pris for maskuliniteten, hvis man efterstræber for mange af de klassiske maskulinitetsdyder. Jeg tror sgu det går op for flere og flere, at man risikerer manglende harmoni i familieliv og arbejdsliv, kortere levetid, endimensionel livsførelse, ja, et usundt liv, hvis man bare skal banke derudad på arbejdsmarkedet. Selv om vi mænd stadig godt véd, vi i forhold til kvinder BLIVER målt mere på karriere, og også ved, hvordan det er, når mænd er samlet i rene manderum. Når jeg sidder sammen med højtuddannede venner, ER det jo ikke følelseslivet, der dukker op som det allerførste, haha.

Den største forskel på din far og dig som mænd?

– Jamen … der er mange flere valg, udfordringer og positive muligheder i mit liv, som slet ikke kunne komme på tale i hans. F.eks. forholdet til éns børn som små og at være med til deres fødsler – det var man ikke, dengang jeg blev født i 1966. Jeg har fået lov til at vokse op og leve i en tid, hvor der virkelig er sket tilnærmelser mellem kønnene.

Men vi har sværere ved at leve sammen?

– Jeg tror, de fleste af os stadig efterstræber kærligheden og det at dele vores liv med en anden. At de romantiske forestillinger lever. Så kan det godt være, nogle tænker: Men hvorfor skal jeg dele med den samme person hele livet? Men jeg tror, single-tendensen hænger sammen med, at vi er blevet rigere– og selvfølgelig også den teknologiske udvikling. Jeg kender selv kvinder, der siger: Nu gider jeg ikke mere, jeg skaffer mig noget sæd på en eller anden måde, og så kører jeg sgu mit liv selv, så kan det da godt være, jeg senere møder ham – eller hende – der også skal være social forælder til mit barn. Og al forskning viser jo, at kvinder er langt bedre til at opretholde deres liv uden mand end mænd er til det uden en kvinde.

Hvor går grænsen?

– Det er ligesom første gang herhjemme, vi diskuterer sexchikane med fokus på mandens rolle. Det dér med: HVORFOR er det egentlig, nogle mænd udøver sexchikane, og hvad er det for nogle mænd? Det er super interessant: Vi har så svært ved at håndtere det emne, fordi der i modsætning til, når det gælder vold, er en stor social accept af problemet. Sexchikane ligger i et spændingsfelt, hvor man godt kan sige: ”Du skal sgu bare tage det som en kompliment, at nogen gider kommentere, hvordan du ser ud”. Det vil man ikke helt på samme måde sige, når det gælder vold: ”Du skal bare være glad for, at manden tæver dig”. Så når man ofte på den måde lægger skylden på offeret for sexchikanen, bliver det meget usynliggjort. Mange vil sige, at udtalelser som den at tage noget som en kompliment ligger inden for skivens radius. Undtagelsen er ”noget for noget”: Læreren får et blowjob, og du får en ph.d.-afhandling. De færreste vil sige, at den er i orden. Men den friske tone, der sådan kan løsne op for noget på en arbejdsplads – der er sindssygt mange forskellige holdninger til, hvor grænserne går.

LÆS OGSÅ: 3 danske mænd: Sådan er mandens rolle i dag

Det bedste fremtidsscenarie for den danske mand?

– Jeg synes, #MeToo har været fantastisk, når det gælder om at få øje på, at det, vi mænd måske synes er pissehamrende sjovt, faktisk kan gøre nogle kvinder ængstelige. Der er blevet sat fokus på den eksplicitte måde, nogle af de her ting foregår på – uden at det selvfølgelig skal kamme over. Og jeg tænker, at vi skal blive bedre til at få øjnene op for nogle af de stadig eksisterende kønsskævheder, men på den anden side også, at det bliver endnu mere legitimt bare at leve sit liv, som man ønsker det. Så de meget rodfæstede forestillinger om, hvad det ene køn kan og ikke kan over for det andet, bliver mere udlignet, så man som mand kan vælge frit på flere hylder: Nu har jeg lyst til at gå lang tid på barsel, ned i tid, være fuldstændig ligestillet – og til, at det ikke er mig, der skal tage seksuelt initiativ til alt muligt hele tiden, eller mig, der skal tjene pengene og være den store og stærke. Samtidig skal der selvfølgelig være plads til, at man vælger noget andet, for meget af det her handler også om, at vi ikke skal dæmonisere klassiske maskulinitetsdyder. Det er en virkelig balance på den ene side at kunne se nye potentialer, samtidig med at vi også kan få øje på at værdsætte de traditionelle måder at være mand på, for de kan jo også være positive.

Eksemplificeret ved, at nogle kvinder både vil have ligestilling – og en mand, der tager maskulint ansvar?

– Ja, dét er nemlig et tveægget sværd.

LÆS OGSÅ: 1 år med #MeToo - journalist Ditte Giese gør status

Kenneth Reinicke, 52 år, lektor i mandeforskning og aktuel med bogen "Mænd der krænker kvinder", der udkom 15. oktober 2018 - på årsdagen for det første MeToo-tweet i 2017.