
Mette Sommer deler stor familienyhed: "Det her bliver med garanti vores parforholdsprøve"

Foto: Gregers Overvad
Weekenden kunne ikke starte bedre.
I hvert fald ikke for den tidligere "Bachelorette"-stjerne Mette Sommers vedkommende, der sammen med sin kæreste Kristian Lindegaard har fået nøgler til deres nye lejlighed.
- Så skete det endelig! Der er skrevet under, og vi har købt lejligheden under vores egen, med hensigten om at slå dem sammen og dermed få dobbelt op på kvadratmeter til vores lille familie - og blive på Vesterbro, skriver hun på sin Instagram.
Parret, der i øvrigt også skal giftes, bliver dermed boende i præcis samme kvarter og opgang. Men det ændrer ikke på, at de går en travl hverdag i møde med lange dage fyldt med renovering, uddyber hun.
- Selve renoveringen ligger lidt senere på året, da vi lige nu har hænderne fulde af ham her og så kræver det en seriøs planlægning og diverrse godkendelser fra kommunen, som godt kan vente på sig . Men forvent en masse gør-det-selv content og skænderier med Krelle. Det her bliver med garanti vores parforholdsprøve.
Selv om der går lidt tid endnu, før lejlighedsprojektet for alvor går igang, er glæden ikke til at tage fejl af hos parret.
- Men er vi glade?!? JA, skriver hun.
Denne artikel blev første gang udgivet på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.
