Underholdning
14. marts 2014

Mikkel Kryger: Vi dyrker den trænede pige med silikonebryster

Kvinder er alt for usikre på deres kroppe, og selv de smukkeste af slagsen har en masse kritikpunkter. Det undrer TV2-værten Mikkel Kryger, som dog ikke mener, at mændene er helt uden skyld i sagen.
Af: Susse Wassmann, redigeret af redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/1411_maend_om_kvinder_mikkel.jpg

Foto: Petra Kleis

Den 31-årige Go’ Morgen-vært mener, at kvinder generelt er alt for selvkritiske, når det kommer til deres udseende. Det fortæller han i denne uges FEMINA. Han synes, at det mest sexede er, når en kvinde hviler i sin krop, lige meget hvilken størrelse og form hun har.

- Jeg tror faktisk aldrig, jeg har mødt en pige, som ikke var ked af et eller andet ved sin krop og havde flere ting, hun gerne ville ændre ved den, selvom hun var totalt lækker, siger Mikkel Kryger til FEMINA.

Amerikansk blogger: Danske kvinder er de mest maskuline, bedrevidende og usexede i verden

Mænd har noget af ansvaret

Han erkender dog, at en del af skylden for kvinders høje niveau af selvkritik skal findes hos det modsatte køn. Mænd kan nemlig ikke sige sig helt fri for at skubbe til kvinders selvtillid, når de hylder den barmfagre og slanke kvinde med vaskebrættet.

For tynde eller for trænede? Se galleriet med Hollywoodstjernernes flade maver her

- Jeg tror helt sikkert, at mange kvinder stiller meget store krav til sig selv om, hvordan deres krop skal se ud. Men når det så er sagt, så er vi mænd altså også med til at dyrke den der helt stramme, trænede, silikonebrystede pige. Vi køber de blade, de er på forsiden af, vi hylder dem, når vi ser dem på gaden og fortæller, hvor lækre vi synes, de er, når vi ser dem i film eller på tv. Så på den måde kan vi ikke helt lægge ansvaret fra os, siger han.

Sådan ser de perfekte Hollywoodstjerner ud – uden makeup. Se dem her

Kvinder skal høre efter

Mikkel Kryger mener dog heller ikke, at kvinder er gode nok til at lytte, når deres kærester og mænd så endelig roser dem. Men det burde de være.

- Vi ville da helt klart ønske, at I ville lytte til os og stole på, at det er rigtigt, hvad vi siger. Jeg kunne aldrig finde på at sige noget grimt om en kvindes krop, for jeg synes ikke, der er noget grimt ved den, siger han.

Cameron Diaz: Kvinder skal have hår forneden. Læs mere her

Læs også