"Når børnene var hos deres far i weekenderne, spiste jeg fedtemad. Jeg havde simpelthen ikke penge"

Hvordan vil du karakterisere de to andre?

– Bente er et alvidende leksikon, nem og anekdoterig. Og snakkesalig. Merete er vidende, lattermild og generøs. Og organisatorisk.

Er der noget, der irriterer jer ved hinanden?

– Det synes jeg ikke. Og hvis der var, ville jeg ikke sige det! Ha ha.

Hvordan ser du på dit liv?

– Jeg tænker tit på, hvor fantastisk det er, at jeg stadigvæk bestiller noget, at der stadig er nogen, der kan bruge mig til noget – det er vidunderligt og et svineheld, at der er nogle, der kan se, at der er noget, jeg kan. Jeg hører tit udsagnet: ”Hvor er det flot, at du stadig arbejder”. Jeg kan overhovedet ikke se, at det er spor flot. Jeg har jo arbejdet hele mit liv. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at arbejde. Jeg holder foredrag, og det er sjovt. Jeg har skrevet tre bøger, og jeg har skrevet i 100 år for Berlingske, Elle og Børsen. Jeg har formidlet mode, livsstil og kultur i en grad, at den franske præsident Macron har udnævnt mig til Ridder af Æreslegionen. Det er jeg selvfølgelig meget stolt over. Meget få danskere har modtaget den anerkendelse og ære. Jeg er mit eget brand. Jeg er god til at turde noget. Nu har jeg været ude med Verdensdamerne i tre sæsoner, så der er aldrig tid til at sætte sig ned. Jeg har været så heldig at få det her job med at rejse, det er super!

Hvad er et godt liv?

– At have gode venner, gode børn og gode børnebørn – og ja så … ikke at være gået konkurs. Jeg har været virkelig, virkelig fattig en overgang. Da jeg blev skilt og havde to børn på fem og syv og ikke fik noget underholdsbidrag, skulle jeg jo klare mig selv. Jeg købte et hus. Min sagfører sagde, at det var mit budget slet ikke til, så sagde jeg: ”Jamen, jeg budgetterer med mirakler”. Og det lykkedes jo. Når børnene var hos deres far i weekenderne, spiste jeg fedtemad. Jeg havde simpelthen ikke penge. Men jeg var moderedaktør på Berlingske og fik også et job på Søndags B.T. (som SØNDAG hed dengang, red.), og så kørte det hele bare pludselig. Det var vidunderligt. Jeg prøvede virkelig at være fattig en kort overgang, men det tager man ikke skade af, bare det ikke varer for længe, for man lærer at være sparsommelig. Det er jeg. Og meget prisbevidst.

Er livet blevet noget andet, end du troede, da du var ung?

– Ha ha! Jeg ved ikke, hvad jeg troede, da jeg var ung. Men jeg har haft et fantastisk godt liv, og det har jeg stadig. Jeg er jo bare afsindig heldig. Jeg er rask, jeg har stadig masser af jobtilbud. Hvad mere kan man forlange? Det eneste, jeg kunne forlange, var at jeg tjente flere penge. Men alene det, at jeg tjener nogle, er jeg meget taknemmelig for. Jeg har ingen pensionsopsparing, for jeg har mest været freelance, og det med pension tænkte jeg aldrig på. Jeg har min folkepension. Punktum finale. Så jeg er afhængig af, at jeg får jobs, og det er jeg bare blevet ved med at få. Det er jo et mirakel. Hvis det ser lidt galt ud, tænker jeg: ”Der sker nok et eller andet”, og det gør der. Hver gang.

– Jeg er nok et menneske, der har turdet i mit liv. Jeg kommer fra en kunstnerisk familie. Min mormor var ballerina på Det Kongelige Teater, min onkel, Rudolf Tegner, var billedhugger, og min mor var meget dygtig til at tegne. Jeg kan skrive, og så er jeg kreativ og god til farver i min påklædning og mit hjem og til at turde sætte noget usædvanligt sammen. Jeg viser det på min Insta-profil, og jeg vil gerne have, at folk også skal turde noget andet end det sædvanlige. Jeg er god til at finde ting, der ser ud af noget, og som ingen penge koster. Nederdelen og blusen, jeg har på i dag, er 40-50 år gamle og kostede ingen penge. Jeg har masser af godt gammelt tøj.

Hvad var du for et barn?

– Jeg var et … meget forkælet barn. Jeg er vokset op på livets solside. Jeg var altid meget fint klædt på og havde en familie – altså min farmor og min mormor og morfar – som ELSKEDE mig. Det var jeg ikke det mindste i tvivl om, og jeg tror, det har været en kæmpe ballast. Jeg har haft en vidunderlig barndom. Jeg blev meget gammeldags opdraget. Man skulle opføre sig ordentligt, gode manerer ... Jeg fik smæk af min mor, hvis jeg havde gjort noget forkert – ikke af min far – så blev jeg lagt i seng, og så kunne jeg ligge dér. Så jeg er forholdsvis strengt opdraget, men det med at opføre sig ordentligt og have gode manerer har jeg prøvet at lære mine børn.

Uden smæk?

– Ingen smæk! Men altså … jeg ved det er fuldstændig gammeldags, men jeg mener, dannelse er afsindig vigtigt. Winston Churchill sagde: ”Gode manerer letter tilværelsen for andre”. Dét synes jeg er rigtigt.

Hvad er dit livs største udfordring?

– Det har været at … kunne skabe et liv for mine børn, som de kunne være tilfredse med. Jeg var jo alene om dem, fra de var ret små.

Hvordan har du været til at takle sorger i dit liv?

– Åh. Nok ved at arbejde. Hvis man er ked af eller træt af et eller andet, er det bare om at komme i gang og arbejde. Jeg skulle jo. Hvis jeg ikke passede mit arbejde, så tjente jeg ingen penge, og så ville jeg ikke kunne passe mine børn, mig selv eller mit hus.

Hvad med kærlighed og mænd nu?

– Der er ikke nogen, og det gør ikke noget. Jeg går så meget ud og laver bunker af ting, så jeg savner ikke en mand i mit liv, ud over at det selvfølgelig ville være meget skønt med en, der tilbad én og syntes, at man var pragtfuld, og inviterede og deltog i rejser.

Livet. Hvordan får man det hele med?

– Det gør man ved at være nysgerrig. Ved hele tiden at være interesseret i, hvad der sker politisk, kulturelt. Ved at læse aviser og se nyheder i tv og gode film. Jeg sætter mig ikke bare ned, jeg vil gerne vide det hele.

Er der noget, du ikke har fået?

– Jeg har ikke fået bunker og bunker af penge!

Verdensdamerne er blevet danmarksberømte – hvad tænker du om ”det grå guld”?

– Efter min mening er der ikke noget, der hedder alder længere. Vi har haft succes med programmet, og der er også mange unge, der synes om det, fordi det, vi laver, slet ikke handler om alder. Det handler om kultur. Vi er nok ældre kvinder, men vi rejser rundt i verden og kan lave nøjagtig de samme ting, som alle de unge gør.

Du er 89 – hvordan føles det at have brugt så meget af dit liv?

– Jeg kan ikke forstå det. Det eneste, jeg kan være bange for, er at blive en grøntsag, som skal passes af mine børn. Det ville jeg hade. Foreløbig er jeg bare svineheldig, at jeg ikke fejler noget.

Hvor holder du jul i år?

– Hvor jeg skal holde JUL?? Det ved jeg ikke endnu. Måske på Samsø hos min datter og svigersøn, med min søn, med venner eller hjemme hos mig selv!

Denne artikel blev første gang bragt i SØNDAG 46/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.