Nicolaj Kopernikus: Jeg er kontrolfreak

Vi kender ham fra hans eminente skuespil i "Forbrydelsen", "Bænken", "Let's Get Lost" og nu ser vi ham både i Vild med dans og den nye danske film Klassefesten. Han kom baglæns ind i faget. Valgte tilfældigvis dramalinjen på en højskole og blev siden uddannet skuespiller på Odense Teater i 1994. Inden da havde han stået i en videobutik, været livredder og landmand.

Nicolaj Kopernikus er ganske enkelt tilhænger af livsafprøvning:
- Med alderen indtræffer der nogle kendsgerninger: Det er sådan, jeg er. Det er sådan, mit liv er. Lad os så se, hvad vi kan få ud af mig. Og man skal tilstræbe at være fornuftig frygtløs. For frygt, angst og påholdenhed over for livet har en superdårlig indvirkning. Der er en direkte sammenhæng mellem, hvordan man går ind i ting, som man umiddelbart kunne være bange for, og det, man får ud af det bagefter.

Verdens største kontrolfreak
Man skylder sig selv hele tiden at prøve at placere sig selv et sted, hvor man ikke er på hjemmebane. Men tag endelig ikke fejl: Jeg er også verdens største kontrolfreak. Det er også derfor, jeg har sagt ja til at være med i "Vild med dans", og for mig er det eddermame at placere sig selv et udfordrende sted.

For Nicolaj lever godt nok sammen med en koreograf og tidligere danser, men han har ALDRIG selv været en danseørn til fester. Det er noget med længden på ekstremiteterne:

- Jeg har meget lange arme og ben. Så jeg tænkte, at jeg ved at deltage måske kunne opnå at blive mere kontrolleret i mine bevægelser.
Hvad skaber et menneske?

- Modstand. Jeg tror virkelig, man får noget ud af at skulle arbejde for tingene.
Hvilket den kriseramte Niels i "Klassefesten" har forsømt?

- Han har en regulær krise, som handler om, at han ikke er den, han var. Han er bange for at dø. Han kan ikke score længere. De unge fyre er mere attraktive, end han er. Men han SKAL jo ikke score, han har en skøn kone og nogle børn derhjemme. Det ændrer bare ikke ved, at han pludselig er blevet en ældre model bil end de fine nye, der kan køre hurtigt.

Er du forfængelig?
- Jeg er nok rimelig forfængelig. Men det er blevet mindre med årene. Jeg er blevet bedre til at se på mig selv og sige: "Det er, hvad der er."

Hvad så med dig og alder og damescoring?
- Nu har jeg verdens skønneste dame, så jeg er ikke i NÆRHEDEN af trang til at skulle gå ud på den måde. Men det med dødsangsten … Der ER en kurve i éns livsforløb. På et tidspunkt bliver det almindelig matematik. Nu er jeg 44 - hvis jeg er så heldig at blive 90, bliver det pludselig meget håndgribeligt, ikke?

Casper Christensen: Jeg havde aldrig troet, jeg skulle skilles