Underholdning
29. august 2024

Ny dokumentar om Diana afslører hjerteskærende detaljer om hendes død

Den 31. august i år er det 27 år siden, at Prinsesse Diana omkom i Paris.
Af: Rose Maria Behavý
prinsesse diana

Foto: Jacqueline Arzt/AP/Ritzau Scanpix

Selvom det allerede er næsten 30 år siden, at folkets prinsesse, Prinsesse Diana af Wales, på tragisk vis omkom i en bilulykke i Paris, står hendes minde stadig meget klart. For Prinsesse Diana gjorde indtryk. Med sin stil. Sit humanitære arbejde. Sin ulykkelige kærlighedshistorie. Sin prinsessestatus.

Da hun den 31. august 1997 omkom, var der global landesorg, og hendes død er for mange stadig en stor sorg – på trods af at de aldrig havde mødt hende. Men ikke desto mindre vakte hun noget i folk, der fik dem til at føle en sjælelig forbindelse til prinsessen.

Mange af disse mennesker er stadig opsat på at finde ud af, hvad der faktisk skete den fatale nat i Paris. Var det planlagt eller var det blot en meget tragisk ulykke?

Ifølge mediet People, vil en ny dokumentarserie, ’Who Killed Diana?’, undersøge hændelsen omkring Dianas død, og vil gennem eksklusive interviews og førstehåndsberetninger med tætte kilder ”… kaste nyt lys over sagen, der har fænget verdens opmærksomhed i årtier”.

’Who Killed Diana?’, er det første element i en serie, der sætter fokus på kendte personer og undersøger den menneskelige og historiske kontekst omkring dem.

Holdet bag serien om Prinsesse Diana har også skabt ’Who Killed Jill Dando?’ fra 2023 og Netflix-dokumentaren ’The Mystery of Marilyn Monroe’ fra 2022.

Der er endnu ikke en planlagt udgivelsesdato for ’Who Killed Diana?’, men det er blevet bekræftet, at der vil være tre episoder i dokumentarserien.

Læs mere om:

Læs også