Underholdning
2. september 2024

Øjnede en forretningsmulighed: Så dyrt var det at deltage i den norske prinsesses bryllup

Den norske prinsesse Märtha Louise havde godt gang i forretningsaftalerne, da hun lørdag blev gift med den selverklærede shaman Durek Verrett
Af: Mariah Leitisstein
martha_

Foto: Splash/Ritzau Scanpix

Den 52-årige Märtha Louise og den 49-årige Durek Verrett har holdt et meget usædvanligt bryllup.

Det er tidligere kommet frem, at parret har solgt bryllupshistorien og billederne fra dagen til det engelske Hello Magazine, ligesom de også har ladet streaminggiganten Netflix dokumentere den store dag.

Men det viser sig, at den norske prinsesse også har øjnet en tredje forretningsmulighed i forbindelse med sit eget bryllup.

SE og HØR i Norge kan nemlig fortælle, at Märtha Louise havde fået sat en butik op på Hotel Union, hvor parret og deres 350 gæster var indlogeret.

Og her kunne der således handles fra prinsessens tøjmærke Hést! i et eksklusivt bryllupsudsalg.

Butikken skulle angiveligt være blevet rykket ned i receptionsområdet, hvor gæsterne kunne handle løs fra de to Hést!-medarbejdere, der ifølge SE og HØR Norge var blevet hyret ind i dagens anledning.

32.000 kr. pr. gæst

Det har absolut ikke været et billigt bryllup at gæste.

Det er tidligere kommet frem, at de hundredevis af inviterede har skullet betale omkring 32.000 norske kroner - og så var der ikke en gang fri bar.

Festlighederne foregik nemlig sådan, at gæsterne ved indtjek på hotellet fik tildelt fem drinksbilletter hver. Billetter der åbenbart skulle kunne vare til både fredagsfesten og selve bryllupsmiddagen dagen efter.

https://imgix.femina.dk/2024-09-02/20240831-154045-7-6963x4642ma.jpg

Det svenske kronprinsessepar var også blandt bryllupsgæsterne.

Foto: Cornelius Poppe/NTB/Ritzau Scanpix

Skulle gæsterne blive ekstra tørstige, men samtidig være løbet tør for drinksbilletter, ja, så skulle der altså graves i dybt i lommerne. En drink til det semi-royale bryllup stod nemlig i 225 norske kroner.

Bryllupsfejringen begyndte torsdag med en fest i Ålesund, og fredag tog gæsterne og brudeparret til bygden med båd.

Efter vielsen kunne engleprinsessen fortælle Hello Magazine, at kærligheden til den selverklærede shaman har "sejret mod alle odds og vil vare evigt".

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også