Underholdning
30. september 2022

Pludselig trådte 76-årige Cher ind på scenen og beviste en vigtig pointe

Man er aldrig for gammel til catwalk og catsuit. Man er aldrig for gammel til at gå i lige præcis det tøj, man har lyst til. Hvis nogen skulle være i tvivl, kan de bare se på Cher.
Af: Mariah Leitisstein
https://imgix.femina.dk/2022-09-30/cherheader.jpg

Foto: Julien De Rosa/Jeffrey Mayer/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Modegæster fik sig onsdag en seriøs overraskelse.

Den amerikanske sangerinde Cher valgte nemlig at dukke op til det et helt stort modeshow, der fandt sted i den franske hovedstad, Paris.

Det var modehuset Balmain, der havde arrangeret showet, hvor næste års forår- og sommerkollektion blev vist frem i forbindelse med den parisiske modeuge.

Den 76-årige "Believe"-sangerinde lukkede Balmain-showet med stil, da hun trådte ud på catwalken i et sejt catsuit.

Her fik hun lov til at gå en tur ned ad den enorme modescene, hvor hun afsluttede med at give en krammer til Balmains kreative direktør, Olivier Rousteing.

Og Cher havde tydeligvis en kæmpe fornøjelse over at lege model for en dag.

Internettets Twitter-dronning meddelte efterfølgende på selvsamme medie, at oplevelsen havde været noget nær fantastisk.

- Har lige haft den bedste oplevelse på scenen... Føltes så godt!! Showet var nok det bedste fashionshow nogensinde, skriver Cher og fortsætter:

- Modellernes skønhed var som fra et andet univers. Tøjet var til at dø over. (...) Scenen kaldte på mig. Cher.... Åh, Cher... Kom hjem... Jeg hører dig.

Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også