Underholdning
6. december 2024

Regitze fra 'Forræder' sagde nej til stort realityprogram: "Det er jeg blevet spurgt om, faktisk flere gange

Hun har lavet lidt tv hist og pist, men faktisk kunne danskerne have stødt på Regitze Mogensen, før hun fik sin tv-debut i 'Forræder'.
Af: Nicklas Erik Lagerstorf
Regitze Mogensen fra 'Forræder – Ukendt grund'.

Foto: Jesper Sunesen

Tv-debuten i 'Forræder - Ukendt grund' var til topkarakterer for Regitze Mogensen.

Men faktisk kunne hun have debuteret på skærmen før, hun myrdede løs i bedste sendetid - og det er endda i et andet reality-hit fra TV 2.

I SE og HØRs podcast 'Sladderministeriet' røber Regitze nemlig, at hun har været tæt på at blive en af de to kvinder, som en snes mænd skulle bejle til i 'Bachelorette'.

"Det er jeg blevet spurgt om, faktisk flere gange," afslører Regitze.

"Jeg har takket nej hver gang, og jeg blev også spurgt, efter jeg lavede 'Forræder'," uddyber hun.

Regitze har duftet til tv før, og der er altså flere castere, som har været ude efter den skærmskønne danser.

Dog bliver det et stort nej tak til at finde kærligheden for rullende kameraer, slår hun fast.

"Jeg overvejede det første gang, jeg blev spurgt, men jeg er ikke interesseret i at date på tv."

Og årsagen er ganske enkelt, at det bliver intimt og personligt.

"Jeg synes, det er for privat, hvis man bliver forelsket og skal kysse på tv," forklarer Regitze.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også