Underholdning
16. oktober 2024

Selena Gomez tydeligt berørt i interview: "Hun er utrolig"

Hitsangeren Selena Gomez viste følelserne frem, da Miranda Hart afslørede en følsom sandhed for den tidligere Disney-stjerne.
Af: Patrick E. Nielsen
Selena Gomez

Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

Tilbage i 2022 delte Selena Gomez med hele verden, at hun lider af de kroniske sygdomme bipolar lidelse og lupus, da hun medvirkede i dokumentaren "Selena Gomez: My Mind & Me".

I fredagens episode af "The Graham Norton Show" bringer den ærlige dokumentar atter følelserne op i sangeren, da komikeren og skuespilleren Miranda Hart fortæller, at dokumentaren var med til at give hende modet til at dele sin egen historie med omverdenen.

Det skriver The New York Post.

- Da jeg så din dokumentar om dine kampe med psykiske problemer, tænkte jeg: "Skal jeg selv dele?"

Det ramte tydeligvis noget hos Selena Gomez, der bliver åbenlyst berørt og ender i et kærligt håndtryk med komikeren.

Den mangeårige komiker og vante tv-personlighed forklarede herefter, at hun godt vidste, at hun ikke var i samme liga som Gomez, der turnerer de allerstørste scener rundt om i verden.

Men hun kender til kampen med at gå på scenen, selv om man ikke er på toppen psykisk - og det har Selena Gomez hjulpet med.

- Jeg synes, at hun er utrolig, lyder de rosende ord fra den 51-årige komiker.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også