Simi Jan om "Forræder": Jeg er overrasket over, at jeg levede mig så meget ind i spillet

Det er kun et spil.

Og Simi Jan troede egentlig, at hun var cool og sagtens kunne skelne mellem virkeligheden og ”Forræder”-løjerne. Men...

– Det sidste, jeg ser, er, at alle jubler og glæder sig over, at de endelig fik fundet en forræder. Det var faktisk hårdt, for man føler sig totalt ekskluderet af fællesskabet og føler, at de alle hader mig, erkender den 45-årige TV 2-korrespondent oven på sin exit i fredagens ”Forræder”.

Hun fik ikke lov at tale med de andre spillere efterfølgende, men skulle direkte ind og tale til kameraet.

– Dér var jeg rasende på Heino – jeg var SÅ skuffet over, at han havde svigtet mig ved at stemme på mig. Så jeg siger en masse til kameraet, indtil jeg pludselig indser, at Heino gjorde det helt rigtige. Og at jeg måtte lade livet for den store sag – nemlig at forræderne vinder. Heino var klog, indrømmer Simi her på bagkant over for TV 2.

Produktionen ved, at det kan være psykisk hårdt at være en del af ”Forræder” og tilbyder derfor spillerne psykologhjælp, når de er ude.

– Jeg var rundt på gulvet og ked af det over, at jeg blev afsløret, men forstod, at de jo skulle have ram på en forræder, gentager Simi Jan.

Efter psykologsamtalen pakkede hun sine ting og blev kørt fra Hvedholm Slot ved Faaborg til toget i Odense for at tage hjem til sin familie i Gentofte.

– Det var så syret! Ingen forstod, at jeg lige havde været igennem en vild oplevelse. Jeg ringede til min mand, der blev ved med at sige, at det jo bare er et spil. Han forstod ikke, hvor intenst det havde været, og at man lever sig ind i det. Dén nat sov jeg ikke særlig godt, da jeg endelig nåede hjem midt om natten, lyder det fra krigskorrespondenten.

I jobbet har hun rapporteret fra krigszoner uden at fælde en tåre, og hustlet sig igennem politiafspærringer for at få en god historie.

Men det at skulle lyve overfor folk, hun befandt sig tæt sammen med, rørte Simi dybt og længe.

– Jeg er overrasket over, at jeg levede mig så meget ind i spillet. Det havde jeg simpelthen ikke troet, at jeg ville. Men min hjerne troede, det var virkelighed.

Selv om det satte hendes hjerne på den anden ende, er Simi glad for, at hun fik lov til at være forræder.

– Jeg elskede det – jeg sagde ja til at medvirke med det in mente, at jeg allerhelst ville være forræder. Jeg ville styre spillet og leve livet farligt. Jeg kan godt lide at leve på kanten – det gør jeg sådan set også i mit arbejde som korrespondent, forklarer hun.

14 dage efter optagelserne mødtes alle deltagerne til en ”debriefing”.

Inden det frygtede Simi at flere af de andre var sure på hende, men:

– Vi har alle mødtes flere gange og har det superhyggeligt – så alle er glade.

Artiklen blev først bragt hos Se og Hør, som også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.