Sofie Linde: Jeg er ikke blevet gift for at blive skilt igen

Foto: Ulrik Jantzen.
Sofie Linde Ingversen stĂ„r i fotostudiet og viser billeder af sit nye hus og siger grinende, at hendes mand, Joachim Linde Ingversen, er âsygt dĂ„rligâ til at male. Der var f.eks. dengang, han skulle male toiletgulvet i deres gamle lejligÂhed. Og lige glemte at flytte en essentiel ting fĂžrst.
â Han malede rundt om toiletbĂžrsten!
Man ser det for sig. SĂ„ i det nye hus i âprovinsenâ â nĂŠrmere kommer vi det ikke af hensyn til privatlivets fred â fik Sofie og Joachim professionelle malere pĂ„. Men Sofies far bliver alligevel deprimeret, nĂ„r han kommer ind i sin datters nye hjem. For der er en gul stue. Og en pink stue. Og en lilla stue. Med blĂ„t loft. Han fĂžler sig hensat til 1970âerme.
â Og han er endda farveblind! Joachim og jeg er ret tit enige om, hvad vi synes er svedigt. Vi prĂžver bare â og gĂ„r tit vildt galt i byen. Men sĂ„ maler man det bare over igen. Vi synes, det er grineren at bo sĂ„dan. Hvidt er dĂždssygt.
Sofie griner. Hun griner i det hele taget meget. TaÂler hĂžjt. Klukker. Fniser. RĂ„ber. Fnyser. Hidser sig op. Og ned. ER. Det er den umiddelbarhed, der gĂžr hende til en god TV-vĂŠrt. PĂ„ scenen i âX FacÂtorâ har hun ingen cue cards â de smĂ„ kort, vĂŠrter kan stĂžtte sig til for at huske, hvad de skal sige. Hun har heller ingen teleprompter â en skĂŠrm foran, hvor teksten kĂžrer, sĂ„ vĂŠrten bare lĂŠser op undervejs. Sofie er simpelthen for nĂŠrsynet til nogen af delene, siger hun selv. Hun er garanteret ogsĂ„ bedst, hvis hun fĂ„r lov til at freestyle. TV 2 lader i hvert fald klogt nok stadig Sofie vĂŠre Sofie. Da kanalen overtog âX Factorâ efter DR, hvor SoÂfie havde arbejdet i 10 Ă„r, sagde hun op midt i sin barsel med lille Trine og blev selvstĂŠndig â og vĂŠrt pĂ„ âX Factorâ igen for TV 2. Det er bĂ„de frihed og âfastâ arbejde (en enkelt sĂŠson âX Factorâ tager otte mĂ„neder at producere).
â Livet er dejligt, det er det sgu. Der er tryk pĂ„, men det er fedt, og der er jo ĂN chef hjemme hos os, og det er Trine. AltsĂ„ 100 procent. Men hun har det godt, og det er det vigtigste. Hvis hun er glad, sĂ„ er vi glade. Vi fĂ„r det til at hĂŠnge sammen, og vi har begge to en fed hverdag, og Joachim er pĂ„ barsel nu og ELSKER det.
Hvorfor flyttede I âtil provinsenâ?
â Joachim skulle pĂ„ grĂŠs. Og sĂ„ er der bare nogle lavpraktiske ting, nĂ„r man fĂ„r et barn, vi SLĂBTE ting op og ned ad trappen. SĂ„ det er dejligt at flytte ud. Jeg er selv vokset op i Odder, sĂ„dan en lille by, og nĂ„r jeg ser tilbage, sĂ„ kunne det noget. Alene det, at der var nogen, der ringede til min mor, da de sĂ„ mig ryge. Det var PISSE irriterende, da jeg var ung. Men der er en kĂŠmpe kvalitet i det, fordi det i virkeligheden er udtryk for, at der er nogen, der passer pĂ„ Ă©n. Og jeg har i dag en venneÂkreds, der primĂŠrt bestĂ„r af mennesker, jeg er vokset op med, og det er sgu ret sĂŠrligt. Sofies familie er prototypen pĂ„ âkerneâ. Far, mor og fire bĂžrn. Sofie er ĂŠldst. Hendes efternĂžlerlillesĂžster kom til, da Sofie var 14. ForĂŠldrene er stadig sammen.
Wow, det er nĂŠsten umoderne?
â Ja, det er det faktisk, men det er jo DRĂMMEN.
Hvorfor?
â For mig var det da klart mĂ„let at finde en at vĂŠre sammen med ALTID, ligesom mine forĂŠldre gjorde. Jeg er ikke blevet gift for at blive skilt, og jeg synes, der er noget meget fint ved, at det lige pludselig bliver enormt kompliceret at gĂ„ fra hinanden, nĂ„r man bliver gift. Folk taler altid om, at âhvis det nu ikke holderâ. Det er overhovedet ikke med i min optik. Jeg har giftet mig, fordi det er ham, jeg skal vĂŠre sammen med resten af mit liv. Det er jo MĂ LET. Vi var ogsĂ„ meget hurtige til at sige: Det er os to, det skal vĂŠre. Og vi var lynhurtige til at kĂžbe en lejlighed. Vi har haft fĂŠllesĂžkoÂnomi, fra vi var et halvt Ă„r inde i forholdet, det er ogsĂ„ sindssygt umoderne.
PMS-eksplosion
Der bliver grinet en masse mellem de gule, pink og lilla vĂŠgge.â Vi kan ogsĂ„ skĂŠndes helt vildt, men ⊠vi lader aldrig solen gĂ„ ned over vores vrede, vi er altid gode venner, nĂ„r vi gĂ„r i seng. Jeg kommer fra et hjem, hvor vi har skĂŠndtes helt vildt meget, til gengĂŠld har vi aldrig vĂŠret uvenner. Som voksen kan jeg se, at det er en kĂŠmpe gave. Jeg er meget hurtig til at fare i flint, for nĂ„r man kommer fra en familie, hvor alle taler, og alle mener noget, sĂ„ eksploderer det, og nĂ„r mig og min mor og min sĂžster sĂ„ havde pms pĂ„ samme tid, var det rimelig heftigt, men man sĂžrgede altid for at sige undskyld om aftenen. Lige tale det ud eller lĂžse det. Jeg er simpelthen sĂ„ glad for at have lĂŠrt det
Kuâ Joachim ogsĂ„ det?
â NEJ, i hans familie har de aldrig rĂ„bt ad hinanden, men de blev heller aldrig uvenner. SĂ„ han kom ogsĂ„ med noget, som jeg kunne lĂŠre helt sindssygt meget af: At man ikke nĂždvendigvis behĂžver at fare i flint, man mĂ„ ogsĂ„ lige slappe lidt af og se situationen oppefra: ER der virkelig nogen grund til, at vi skal diskutere, om skraldespanden skal hĂŠnge dĂ©r? Skal vi tage den helt derud, moster? Eller: Skal vi virkelig sidde her og diskutere politik i aften og tage det helt op i det niveau? PĂ„ den mĂ„de har jeg ogsĂ„ fĂ„et sindssygt meget rolighed. Og han har lĂŠrt, at nĂ„r man rĂ„ber ad hinanden, er det bare PASSION. PĂ„ den mĂ„de er vi ret gode.
Hvorfor blev det Joachim?
â I virkeligheden var den der bare, det faldt bare i hak. Jeg har som ALLE piger altid sagt, at jeg gerne ville have en mĂžrkhĂ„ret mand. Og han skulle vĂŠre fra Jylland, og han skulle ikke lave det samme som mig. Nu har jeg fĂ„et en lyshĂ„ret mand fra SjĂŠlÂland, og han laver det samme som mig. Jeg er vildt glad for, at mine forestillinger om, hvad jeg gerne ville have, ikke forhindreÂde, at jeg lod mig rive med, for jeg blev forelsket som aldrig fĂžr, og jeg vidste bare, at dĂ©r var den.
LĂS OGSĂ : Nikolaj Lie Kaas: "Jeg tror, det er vigtigt, man opdrager sine bĂžrn ud fra, hvem de hver isĂŠr er"
Du fortryder!
Sofie var hÞjgravid, da hun og Joachim blev gift pÄ rÄdhuset
â Fordi han havde NUL rettigheder, hvis jeg skulle gĂ„ hen og dĂž, uden at vi var gift. SĂ„ jeg vil gerne have det store bryllup en dag, jeg drĂžmte jo ikke om at blive gift pĂ„ rĂ„dhuset.
Hvorfor ikke?
â Jeg vil sgu have the full monty, det skal vĂŠre med stor fest og hvid kjole â Joachims sĂžster er brudekjoledesigner!
SĂ„ I tager en tur til?
â Ja, DET gĂžr vi. NĂ„r vi har overskud til at planlĂŠgge. Der kommer nok lige til at gĂ„ noget tid. Ikke desto mindre: Brylluppet pĂ„ rĂ„dhuset blev âsĂŠrligtâ. Og det var faktisk Sofies mors skyld
LĂS OGSĂ : Der findes mange mĂ„der at vĂŠre gift pĂ„
.â Jeg var gravid og sur pĂ„ hele verden, det var trĂŠls, og det var ikke den mĂ„de, jeg ville giftes pĂ„. SĂ„ jeg havde egentlig sagt: âDer skal ikke komme nogen, og vi skal bare blive gift, og det skal ikke vĂŠre sĂŠrligtâ. Men min mor sagde: âMin datter skal giftes, jeg skal da vĂŠre der, og I skal invitere nogen, og det bliver sĂŠrligt, for jeg VĂD, du fortryder det ellers .â. SĂ„ hun havde inviteret mine veninder og mine venner og den tĂŠtte kerne, og hun havde sĂžrget for, at der var mad, og vi havde vĂŠret ude at handle champagne, og hun fiksede en brudebuket
Dejlig mor?
â Totalt tjekket mor, for det VISTE sig jo at blive ret sĂŠrligt.Og det kan godt vĂŠre, Sofie bor âi provinÂsenâ, og hendes forĂŠldre bor i Odder, men:â Jeg bruger mine forĂŠldre helt vildt meget, jeg snakker med dem HVER dag og savner dem helt vildt
Hver dag?
â Det har jeg gjort, siden jeg flyttede hjemÂmefra, og deres mening er vigtig for mig. Jeg har ikke et venindeforhold til min mor. Mine forĂŠldre ĂR min mor og min far. Og efter at jeg har fĂ„et et barn, har de ogsĂ„ fĂ„et en sindssygt vigtig rolle i mit liv, fordi de er lĂŠger. Man tror jo HELE tiden, der er noget galt, og sĂ„ er det sgu meget rart lige at kunne ringe eller facetime: âHvad er det for en knop, hun har fĂ„et, er det krĂŠft?â. SĂ„ jeg taler med dem hver dag. OgsĂ„ nĂ„r jeg skal kĂžbe en sofa: Er det for dyrt? Og da Trine skulle dĂžbes: Skal jeg leje en pĂžlseÂvogn? Deres mening betyder bare meget for mig. Dermed ikke sagt, at jeg gĂžr det, de siger. Men det er ofte, jeg godt lige vil hĂžre, hvad de tĂŠnker. Sofie havde ogsĂ„ sin mor med til Trines fĂždÂsel â som mor OG som lĂŠge. Luksus, ikke?
Jeg Ă©r tyk
SĂ„ havner vi lige i et minefelt: Kroppen. Da Sofie gik pĂ„ scenen, 14 dage efter at hun havde fĂždt, skortede det ikke pĂ„ beske kommentarer om hendes pĂ„klĂŠdning pĂ„ de sociale medier. âHvorfor er hun ifĂžrt en tipi?â, hĂžrer til de pĂŠnere.
â I forbindelse med âX Factorâ har jeg tit haft nogle skĂžre ting pĂ„. Og sĂŠrligt da jeg lige havde fĂždt, altsĂ„ jeg tog jo ⊠35 kilo pĂ„, da jeg var gravid. 36-37 kilo blev det jo. Jeg vejede over 100 kilo, jeg var kĂŠmpestor. Da jeg sĂ„ skulle arbejde to uger efter, er det klart, at jeg ligesom ikke rigtig kunne fĂ„ sĂ„dan nogle stramme kjoler pĂ„. SĂ„ jeg var sĂ„dan: Vi gĂ„r all-in, det her mĂ„ godt vĂŠre fjollet, det mĂ„ godt vĂŠre skĂžrt, jeg mĂ„ godt se tyk ud. Fordi jeg ER tyk. Vi skal ikke prĂžve at skjule det. SĂ„ det er jeg ikke bange for, for jeg ved, at dem, der er tĂŠttest pĂ„ mig, synes, jeg er dejlig, uanset hvad
Sundhedstegn?
â Ja. MEN â det er jo ogsĂ„ det letteste at stille sig frem og sige: âNĂ„, men man skal bare elske sig selvâ. Jeg bliver faktisk pissed, nĂ„r jeg nogle gange hĂžrer nogle af de dĂ©r mandlige popmusikere â uden at nĂŠvne navne â der gĂ„r ud og siger: âKvinder skal ogsĂ„ bare elske sig selv, og kvinder er smukÂke i alle stĂžrrelser, og jeg synes, en fyldig kvinde er vildt smuk og dejlig, og jeg kigger slet ikke pĂ„ kroppenâ. Som om! Du har selv en SUPERMODEL som kĂŠreste. AltsĂ„ den er sgu svĂŠr at kĂžbe 100 procent. Hold din kĂŠft, eller efterlev det, du siger! â sĂ„dan kan jeg godt have det nogle gange. Det er sĂ„ let at sige alt det, der pĂ„ papiret er det rigtige.
LĂS OGSĂ : Mila Kunis om moderskab: Der er Ăžjeblikke, hvor man er ved at gĂ„ amok
Og det var tungt at slÊbe rundt pÄ 100 kilo?
â Ja, og det er sindssygt nemt at gĂ„ ud og sige, at man bare skal elske sig selv og bare vĂŠre ligeglad med, hvad andre siger. Nu oplevede jeg at vĂŠre kĂŠmpestor, da jeg var gravid, og jeg kuâ ikke finde noget tĂžj, der var pĂŠnt. Det var enormt svĂŠrt. SĂ„ skulle jeg gĂ„ ind i de dĂ©r âstorpigebutikkerâ, det var ogsĂ„ en barriere for mig. NĂ„ fuck, er jeg dĂ©r? Kan jeg ikke passe ting i butikkerne mere? DĂ©r oplevede jeg at vĂŠre vildt ked af min krop, og det har jeg aldrig sĂ„dan rigtig prĂžvet fĂžr. Jeg har altid haft en pĂŠn krop
â Og det pisser mig lidt af, nĂ„r folk siger: âI skal bare elske jer selvâ. Jaja, det ved jeg da godt, men hvordan? SĂ„ er der kommet en vildt dejlig bĂžlge med rigtig mange naturliÂge piger, der optrĂŠder i undertĂžj og danser og har det fedt. Men det er alligevel ogsĂ„ sĂ„ ekstremt, for sĂ„ fĂžler man sig ogsĂ„ forkert, hvis man er en stor pige og ikke tĂžr dĂ©t. AltsĂ„ kan vi for fanden ikke bare VĂRE. Uden at italesĂŠtte det helt vildt meget hele tiden? Bare giâ lov til, at det nogle gange ogsĂ„ er svĂŠrt at elske sig selv. I stedet for bare at melde de dĂ©r Ă„benlyse floskler ud: âJamen det er jo pisseligegyldigt, hvordan du ser ud, bare elsk dig selv, som du erâ. Sofie vrĂŠnger. Og siger sĂ„:â Hvad med at give folk lov til nogle gange at sige: âJeg fucking bare HADER at have mormorarmeâ; âJeg fucking HADER ikke at kunne tabe migâ; âJeg ville ĂNSKE at vĂŠre en stĂžrrelse 36, for jeg synes det er pĂŠnest.â Det betyder ikke, at man er uintelligent, har svag rygrad eller har en spiseforstyrrelse, eller at de sociale medier har forkvaklet noget. SĂ„dan har kvinder, tror jeg, ALTID vĂŠret, og jeg synes faktisk, det er okay og meget reelt at vĂŠre ked af den mĂ„de, man ser ud pĂ„. Det er ⊠en svĂŠr, men vigtig proces at prĂžve at lĂŠre at holde af sig selv
Hvordan har det vĂŠret for dig efter fĂždslen med de ekstra graviditets-kilo?
â Jeg synes, det har vĂŠret svĂŠrt. Jeg er jo egentlig ikke tyk, jeg synes bare, det har vĂŠret grĂŠnÂseoverskridende ikke at kunne passe mit tĂžj og have svĂŠrt ved at finde stĂžrrelser og tĂžj, der er pĂŠnt. Og jeg synes, det er vigtigt, man fĂ„r lov til ikke at kunne lide, at det er sĂ„dan. Jeg ved jo godt, at hvis de ekstra kilo skal af, sĂ„ skal jeg dyrke motion. Men det gĂžr jeg ikke. For jeg prioriterer bare at vĂŠre derhjemme. Som min mor sagÂde: âPrĂžv at hĂžre, du har lavet et menneske, SELVFĂLGELIG kan man se det, og du ved jo godt, hvad der skal til, hvis du skal tabe de dĂ©r kiloâ. Jeg ville Ăžnske, jeg gjorde noget, men jeg fĂ„r det bare ikke gjort. SĂ„ mĂ„ jeg lĂŠre at acceptere, at det er sĂ„dan her, jeg ser ud. Men jeg kigger ikke pĂ„ mig selv og synes, at jeg er pĂŠn. Det er fĂžrste gang i mit liv, jeg oplever det, og det er ret syret. Jeg er rimelig iskold med mange ting, efter at jeg er blevet mor. Men nĂ„r jeg sĂ„ SER mig selv stĂ„ i undertĂžj â aaarh, det synes jeg ikke er pĂŠnt. Det kommer bag pĂ„ mig. Det kommer ogsĂ„ bag pĂ„ mig, at jeg sĂ„ ikke bare gĂžr noget ved det. Men altsĂ„: Lev og lad leve, ikke?