Supermodel deler et cute billede af sin søn. Kan du spotte det kontroversielle? Vi kan ikke
Foto: Mega
Det er ikke altid, man kan forudse, hvad der ifølge internettet er kontroversielt.
Bare spørg den 47-årige fodboldstjerne David Beckham, der fik hug for at kysse sin datter, Harper, på munden, eller den 45-årige danske komiker Torben Chris, der hoppede i badekarret med sin datter til forargelse.
Nu er turen så kommet til den 31-årige model Emily Ratajkowski, der i løbet af weekenden delte billeder af sig selv i badekarret med sin lille søn, Sylvester.
Billederne har supermodellen delt med sine mere end 29,5 millioner følgere på Instagram, og jo, hun er da ganske nøgen, mens hun har valgt at dække lille Sylvesters bagdel med en lille tegning.
- Loml (Love of my live/mit livs kærlighed, red.) skriver hun til opslaget.
- Det her er ikke okay
Og så fik internettroldende ellers travlt.
- Hvorfor i alverden tager du billeder med din nøgne søn. Hvad gør du ikke for 'likes' og opmærksomhed, skriver en vred følger.
- Det her er ikke okay. Jeg er ligeglad med, hvor pæn du er, skriver en anden i kommentarsporet.
- De fleste mennesker, der liker det her billede og ikke kan se, hvor galt det er at udnytte sit barn på den måde, er alt, hvad der er galt med den her verden, skriver en tredje.
Der er dog også kærlighed at finde i modellens kommentarspor.
- Elsker det her så meget, lyder det fra "Queer Eye"-stjernen Tan France, mens modellakollegaen Irina Shayk kvitterer med en solid bunke hjerter.
Dramatisk skilsmisse
Ratajkowski søgte tidligere på måneden om skilsmisse fra sin mand, film "Uncut Gems"-produceren Sebastian Bear-McClard.
Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard blev gift i februar 2018 efter at have kendt hinanden i mindre end fjorten dage.
I marts 2021 blev de forældre for første gang til sønnen Sylvester.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.