Timm Vladimir om Bagedysten: Sådan foregår det bag kulisserne

Hvad bliver der af kagerne?

- Det er åbenbart ekstremt vigtigt for folk at vide, hvor kagerne bliver af. Jeg kan berolige med, at de bliver spist alle sammen. Du ser det ikke på tv, men vi er faktisk omkring 30 personer på arbejde hver dag – der er kamerafolk, lyd og lys, tilrettelæggere, redaktionelle og produktionelle. Samtidig er det nogle lange dage, specielt i starten af programmet. Vi får hurtigt gjort kål på de kager. Nogle gange vil deltagerne også gerne have et stykke med hjem til familien.

Hvad er det sjoveste, du har oplevet i bageteltet?

- For nogle år siden skulle Katja, en af deltagerne, bage noget med chili i, så hun stod og stegte nogle chilifrø. Jeg ved ikke, hvad der sker, når sådan nogle chilifrø bliver varmet op, men det føltes, som om der var små bitte fimrehår af chili i luften overalt. Vi evakuerede teltet, og vi hostede i ti minutter. Samtidig var vi ved at dø af grin over det. Det sved i øjnene, og vi kunne slet ikke trække vejret. Jeg tror faktisk ikke, at vi stoppede produktionen. Tiden fortsatte. Deltagerne kunne vælge at blive derinde, og nogle prøvede i lang tid, men vi måtte simpelthen åbne alle teltdørene for at få det hele blæst igennem. Det var helt vildt.

Hvad er det mest skæbnesvangre, du har oplevet?

- Sidste år var Tobias, en af vores tidligere deltagere, inde for at lave en kage til den hemmelige udfordring, som deltagerne skulle genskabe. Det var Tobias’ version af Skriget af Edvard Munch, som havde en kæmpe glasmontre af isomalt omkring. Kirsten var den eneste deltager, der fik lavet en nogenlunde glasmontre. Det lignede lort, men den stod der. Da hun inden for de sidste 20 sekunder begyndte at gå op til dommerbordet, smadredes den her glasmontre fuldstændig, fordi den ikke var samlet ordentligt. Forestil dig, at der kommer nogen gående med ægte glas, og det rammer gulvet og splintrer ud over det hele, mens siderne falder ind over kagen. Hun havde brugt tre timer på det, og så smadredes hele lortet, 20 sekunder inden dommerne skulle se det. Det var så synd og bittert.

LÆS OGSÅ: Bagedyst-dommer: De 7 største fejl, vi begår, når vi bager - og hvordan vi undgår dem

Hvordan har du det i sådan et øjeblik?

- Når nogen går med sådan en montre af isomalt, så holder alle i teltet vejret – altså alle, der har overskud til at se på det. Jeg stod bare og holdt vejret, mens jeg krydsede fingre. Da det så skete, var jeg lige ved at falde om. Mit hjerte… Det er virkelig intenst, for man har bare ikke lyst til at falde lige før målstregen. Det bliver lidt heftigt indimellem. Også for mig. Når tiden er gået, og jeg står og tæller ned, er jeg helt speedet. Pulsen kører bare. I år, da Albert ikke kunne finde ud af at koge sin kagecreme, og han løftede formen op, og det hele styrtede ud over det hele, kunne jeg ikke finde ud af, om jeg skulle grine eller græde. Men han grinte selv af det. Så flækkede vi bare af grin, for det var også lidt sjovt. Havde det været i finalen, havde det ikke været sjovt. Det er meget rart at grine nogle gange, for det bliver lidt intenst. Men man skal ikke stå og grine af folk, der virkelig er kede af det, så man skal lige tolke stemningen først.

Er der noget, der har overrasket dig i den her sæson?

- Jeg er altid imponeret af, at ”almindelige mennesker” bare kan gå ind i et studie og agere, som om det er det mest naturlige i verden – også selvom de aldrig har bagt kager med tre kameraer oppe i hovedet og er blevet bedt om at snakke på samme tid. Vi bliver hverken forsinkede eller stressede. Hver gang, vi starter en ny sæson op, er deltagerne spændte og nervøse, men så går der en halv time, og så tænker man, hvor fa’en har de lært at gebærde sig så naturligt på tv?

Der må da være nogen, der engang imellem siger, ”gå nu væk Timm”…?

- Jo, det er der. Det er tit, at jeg lige får en skideballe. Så smutter jeg. Det er jo i kampens hede, og ingen er sure bagefter. De ved jo også godt, at når det går galt, så kommer jeg hen og spørger, lige når de ikke gider at snakke med mig. Emil har også overrasket mig, for han var jo 16 år gammel, da vi startede. Jeg bliver jo altid imponeret af unge mennesker, som er rigtig dygtige til noget, meget dygtigere end mange voksne. Han er jo i finalen nu. Det er alligevel vildt nok, at en 16-årig kan klare sig så godt i Bagedysten, som han har gjort.

Har han udviklet sig mere end de andre?

- Det tror jeg, for han vant til at stå derhjemme og nørde hele dagen med at lave en kage. Det kan man også se på hans Instagramprofil, hvor hans kager er superflotte. Men når han har begrænset tid i teltet, er han presset ligesom de andre. Han har ikke bare lavet perfekt bagværk hver gang. Til gengæld laver han noget, der er i verdensklasse, når han rammer den.

Hvad kendetegner denne sæsons deltagere?

- Jeg synes ikke, der har været så mange fuck-ups i denne sæson. Det er klart, at dette års deltagere af Bagedysten har set otte sæsoner, så de ved, hvordan det ser ud på tv, og hvordan de skal gebærde sig på skærmen. De har også været gode til at overholde tiden. Vi har ikke haft så mange, der ikke har nået det.

Det ser altid meget hektisk til sidst – du tæller ned, og i sidste øjeblik er der en, der smider en kage op på dommerbordet. Er det så hektisk, som det ser ud til, eller er det bare, fordi I klipper det?

- Det er som regel ret hektisk i de sidste minutter, også selvom folk har god tid. Problemet er, at hvis man har god tid, så slapper man måske lidt af og undervurderer, hvor lang tid det tager at sætte de der otte hindbær på til sidst. Så ofte bliver det alligevel stresset. Det er klart, at på tv er der musik på, og det bliver klippet hurtigt. Men specielt den sidste halve time er folk ekstra koncentrerede.

LÆS OGSÅ: Crepe Suzette-pandekage-kage

Er der noget, man ikke ser på skærmen?

- Mens kagerne bliver bedømt, ses en masse flotte nærbilleder af kagen. Hvad man ikke ser, er, at der er pause, når vi er færdige med den første udfordring, og i den pause skal alle kagerne op på et specielt bord, der drejer rundt, og det skal filmes fra tre forskellige vinkler. Der skal også tages et billede af deltagerne, der sidder foran hver deres kage. Det kan godt tage 20 minutter per deltager. Så alt i alt kan der godt gå to og en halv time, før vi er klar med bedømmelsen af kagerne. Der er rigtig meget ventetid.

Hvad bruger I tiden i pauserne på?

- I år har vi været så heldige, at det har været sindssygt godt vejr. Vi har spist frokost i et nærliggende festlokale, og så har vi ligget på græsset og taget en lur. Christopher har spillet guitar, Jasmin har sunget, og så har der været fællessang. Nogle deltagere går lidt for sig selv og memorerer en opskrift. Det har været ret hyggeligt i år, fordi det har været så godt vejr, at vi kunne sidde ude sammen og lære hinanden lidt at kende.

Kan I godt snakke om andet end kager?

- Ja, det kan vi faktisk godt. Det er jo også nogle mennesker, der har mange historier. Når vi kommer længere hen i programmet, begynder folk at savne deres familier, så der er brug for, at vi sidder og snakker lidt om det. Men jeg vil tro, at 70-80 % af vores samtaler handler om en eller anden form for kage!

Læs også: Chokolademousse med appelsinkrokant, tuile og hindbærcoulis

Rent bageteknisk – kan du lære noget nyt af deltagerne?

- Ja, det kan jeg. Hvert år kommer der en eller anden ny teknik på banen, som vi ikke før har set i Bagedysten. Men folk tror fejlagtigt, at jeg er god til at bage, fordi jeg er med i Bagedysten. Jeg er virkelig dårlig til at bage, og jeg bager ikke særlig tit. For det første fordi jeg får pænt meget kage i Bagedysten, så når jeg er færdig med det, har jeg ikke brug for kage resten af året. Det er mest min kone, der bager hjemme hos os. Jeg kan godt lide at lave mad, fordi man hele tiden kan putte lidt ekstra i. Med en kage, kan man ikke gøre så meget mere ved den, efter man har smidt den i ovnen.