Tinder-fortællinger: "Han brummede og aede mit hår. Det var så akavet"

Min date og jeg mødtes første gang til en hurtig kop kaffe for at mærke, om kemien var der.

Det var hyggeligt og jeg følte mig tryg nok til at takke ja til anden date i form af aftensmad hjemme hos ham.

Midt under det ellers udmærkede måltid spurgte han, om han måtte give mig et knus.

Jeg slog det lidt forlegent hen og sagde bare "ja ja" i den tro, at han mente senere. Vi sad trods alt bænket over for hinanden ved et bord.

Men så rejste han sig og stillede sig ved siden af mig på min stol, tog fat rundt om mit hoved og krammede det, så det blev boret ind i hans mave.

Og det var ikke bare lige nogle sekunder, men mindst et halvt minut, hvor han brummede og aede mit hår.

Jeg kunne ikke rigtigt komme fri, uden at det blev (endnu mere) akavet, så da han endelig gav slip, var jeg lidt ved siden af mig selv.

Jeg endte med at tage afsked og tage hjem kort efter.

Dagen efter skrev jeg til ham, at jeg ikke rigtigt kunne se et match – jeg skrev ikke, at han var for overvældende for mig, men det følte jeg, at han var. Og jeg havde ret.

De næste par dage skrev han 3-4 lange (lange!) mails til mig, om hvad jeg havde brug for, og hvordan jeg ikke formåede at tage vare på mig selv og give slip på gamle traumer, og at jeg i stedet burde turde tage imod kærligheden.

Jeg havde aldrig vendt nogle af mine traumer med ham. Så det stod helt for hans regning at psykoanalysere på mig og gøre mig og mine "traumer?" til problemet.

Mvh Malene