Familie & jul: Sådan undgår I konflikterne
Det virker så hyggeligt på behørig afstand: En aften i familiens skød tilsat brun sovs i rigelige mængder og kærlige tanker pakket ind i papir pyntet med overvægtige julemænd. Men så nærmer julen sig og forvandles pludselig til uenigheder om rækkefølgen af risalamande og rask gang rundt om et pyntet grantræ i stuen.
Læs også: Kom igennem den første jul efter skilsmissen
Listen over konflikter til jul
Gennem hele december har du gået og set frem til de dejlige juledage, hvor familien samles fra nær og fjern, og hvor der virkelig skal hygges igennem. Men så går det galt, og det hele bliver slet ikke, som du havde drømt om. ”Hvad skete der,” spørger mange sikkert sig selv tredje juledag, mens grantræet begynder at fælde på stuegulvet og man græmmer sig over de forspildte muligheder. Så hvad gør man for at undgå, at ”Hjerternes fest« udvikler sig til en strid om traditioner og hvilken måde, der er den bedste at fejre julen på? Man så jo helst, at julehyggen bare flød af sig selv – men der er ingen vej udenom, mener Jesper Bastholm Munk, der er faglig leder og konfliktmægler på Center for Konfliktløsning.
”Det gælder om i god tid at spotte mulige konflikter og så forholde sig til dem. Kort sagt at tale om tingene på forkant frem for at vente til uenighederne opstår,” siger han.
Det kan gøres ved at sætte sig ned og lave en liste over, hvad der tidligere har været uenighed om i familien – eller som man forudser kan blive et problem – og så blive enige om en måde at gøre tingene på.
Evaluer julen og undgå konflikter
Det emmer ikke ligefrem af sprødt svær og julesalmer, men det handler om at gøre sit konfliktminimerende arbejde i god tid – og selv hvis man har haft for travlt med at over-shoppe julegaver, kan det ifølge Jesper Bastholm Munk være en god idé at evaluere julen. Gør det så hurtigt som muligt – for eksempel tredje juledag – mens begivenhederne stadig er i frisk erindring. Venter man til næste jul, vil man ofte have glemt den foregående, og så risikerer man blot at gentage de samme fejl.
Tal under evalueringen om, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt. Holdt de aftaler, vi havde lavet på forhånd, og var de realistiske? Hvordan kan vi gøre det anderledes og bedre til næste år? Det kan være en god idé at skrive konklusionerne ned og så finde papiret frem året efter, da man ellers også risikerer at glemme disse.
Mange vil sikkert mene, at det virker noget kikset på forhånd at opsøge konflikter, som – hvis man er heldig – måske slet ikke opstår. Og så oven i købet et pænt stykke tid før jul. Men Jesper Bastholm Munk forsikrer, at tiden vil være givet godt ud. Det gælder ikke mindst, hvis man har »arvegods« fra tidligere højtider i form af stridigheder.
Læs også: 11 tips til at mærke, hvad du har lyst til
Konflikter tales ikke op
”Mange er af den fejlagtige opfattelse, at det er bedst ikke at tale om konflikter for ikke at eskalere dem. Men det er forkert. I ni ud af ti tilfælde vil chancen for at løse konflikten være større ved at tale om den.”
Konfliktmægleren understreger, at der ikke er noget galt i uenighed, som er den naturligste ting i verden. Kunsten er at sørge for, at uenigheden ikke udvikler sig til en større konflikt.
”Man skal ikke lade noget ligge af frygt for at være uenige. At få belyst en sag fra forskellige synsvinkler kan ofte være berigende, så det er fint nok at diskutere,” siger Jesper Bastholm Munk.
Hyg så for pokker!
Listen over potentielle julekonflikter er længere end selv den mest imponerende guirlande. Blandt klassikerne er, hvor vi skal holde jul i år? Skal vi have and, gås eller flæskesteg juleaften? Skal vi spille pakkespil? Hvor mange og hvilke sange skal synges under juletræsdansen? Hvem skal lave hvad, for det er vel ikke længere udelukkende »moder er i køkkenet, nu skal hun traktere«?
Når konflikterne opstår, skyldes det ifølge Jesper Bastholm Munk, at julen for mange handler om tryghed i en ellers foranderlig verden. Derfor værner vi i højere grad om traditionerne og er mindre tilbøjelige til at lave dem om. Uenighederne opstår ofte, når et nyt par har fundet sammen og forskellige traditioner mødes. Alle familier har deres juletraditioner, og vi er fra barnsben vant til at fejre jul på lige nøjagtig den ”rigtige” måde. Pludselig skal to forskellige måder at fejre jul på forenes, og det er ofte lettere tænkt end gjort. Samtidig gør det ikke projektet lettere, at der på forhånd er så store forventninger til, at juledagene skal være ultrahyggelige. Det kan være meget svært at leve op til, så der skal ikke meget til, før glansbilledet krakelerer.
Læs også: Kommer du også til at sige en masse ting, du egentlig ikke har lyst til?
Vær undersøgende
Følger man Jesper Bastholm Munks råd og tager fat på juleufredens faldgruber på forhånd, bør man også være opmærksom på, hvordan samtalen forløber. Ifølge konfliktmægleren reagerer folk som regel på tre forskellige måder, når modparten stiller et forslag. Enten afviser man det prompte og kommer med modargumenter, eller man siger af konfliktskyhed ja, selv om man ikke har lyst til forslaget. Den tredje vej – som Jesper Bastholm Munk anbefaler – er at være undersøgende.
”At være undersøgende går ud på spørge interesseret til, hvorfor modparten ønsker en ting. Er det blot en vane, eller ligger der et dybtfølt ønske om at gøre det på denne måde. Tilsvarende skal man også være undersøgende over for sig selv. Hvorfor er det lige, at jeg vil gøre det på min måde – og i den forbindelse er det ikke nok blot at sige, at sådan har vi altid gjort. Hvis nu den nye svigerdatter i familien har et brændende ønske om at synge en speciel sang juleaften, fordi den betyder meget for hende, så er det lettere at acceptere, når man kender årsagen,” siger Jesper Bastholm Munk.
Jule-kompromisser
Når man undervejs i en sådan samtale skal indgå kompromiser, skal man hele tiden spørge sig selv, hvor vigtigt det her er for mig. Så kan man stå fast på de vigtige ting og give efter på andre områder.
”Ingen skal forvente at kunne gøre det hele på sin egen måde. Man er nødt til at give og tage undervejs. Ofte kan man også gennem dialogen finde ud af noget nyt om sig selv og sine bevæggrunde. Og så skal man også lade sig inspirere. Det kan jo være, at andre har nogle traditioner, som man hen ad vejen selv ville blive glad for. Hvis den nye svigersøn er vant til at spille gavespil, så prøv det dog. Giv det en chance i stedet for at afvise det per automatik, fordi I ikke er vant til det,” foreslår Jesper Bastholm Munk.
Han minder i den sammenhæng om, at julen jo ikke har varet evigt. Den er opstået engang, hvor dét, som i dag er traditioner, dengang var ganske nye ting.
Hold jer til jul
Ifølge Jesper Bastholm Munk kan det være en god idé at holde sig strikst til julen, når man sætter sig ned og debatterer mulige problemstillinger. Ellers sker der under en sådan samtale let det, at man bringer andre uenigheder ind i debatten, og så ender samtalen let i mudderkastning. Derved opnår man kun at tage et trin op ad konfliktstigen.
”Alle par og familier har nogle uløste uenigheder, som let kommer op til overfladen, når man er uenige om noget ganske andet. Derved optrapper man konflikten i stedet for at løse den. Det kan i enkelte tilfælde være frugtbart at komme omkring andre emner for at løse julekonflikterne, men man bør træde med varsomhed. Og når højtiden nærmer sig, gælder det også om at være taknemmelig. Glæd dig over det du har – at familien er samlet og jobbet langt væk– i stedet for at ærgre dig over det, du ikke har nået, og at du ikke har fået det hele lige, som du ville have det. Nok er julen den mest traditionsbundne af alle højtider, men andres traditioner kan være lige så gode som dine.”