Bliv bevidst om din irritation og brug den positivt
Foto: Panthermedia
Nogle retter deres irritation udad mod alt og alle, mens andre vender den indad. Det sidste kan betyde, at følelsen kan få lov til at hobe sig op og blive til vrede, der nogle gange kommer voldsomt ud i en situation, hvor den ikke hører hjemme, mener psyko- og parterapeut Anne-Dorthe Davidsen.
– Undertrykt irritation er skidt for helbredet. Vi kan eksempelvis få muskelspændinger, ondt i maven, et højt blodtryk eller opleve andre kropslige symptomer. Irritationen kan desuden blive til selvbebrejdelser, når vi ikke bruger den konstruktivt, og det er ikke godt for selvværdet. Vi siger måske til os selv, at vi skal lade være med at være så overfølsomme, når vi irriterer os over, at andre overskrider vores grænser. Måske forsøger vi at dulme irritationen ved for eksempel at drikke alkohol, ryge eller spise for meget, siger Anne-Dorthe Davidsen.
Nogle mennesker siger, at de aldrig bliver irriterede. Det kan undre Anne-Dorthe Davidsen. Hun mener, at det ikke altid er sandheden, men at det nogle gange kan handle om, at man distancerer sig fra sine følelser, fordi man ikke kan rumme de ubehagelige af slagsen. Så man omfortolker situationen og bortforklarer de andres uacceptable opførsel og tillægger dem langt ædlere motiver, end de rent faktisk har.
Følelsen har en funktion
Irritation regnes for at være en medfødt følelse. Hver gang et lille barn er ved at bevæge sig til et nyt udviklingstrin, for eksempel fra at kravle til at gå, prøver det igen og igen og oplever irritation og græder, når det ikke lykkes. I stedet for at se på irritation som en ubehagelig følelse, som man hurtigst muligt skal slippe af med og for enhver pris, kan det ifølge Anne-Dorthe Davidsen være hjælpsomt at se på følelsens funktion, for ligesom for det lille barn er irritation en stor drivkraft i vores liv, der hjælper os til at udfolde vores potentiale. Irritation mobiliserer nemlig energi og kan føre os videre i vores udvikling.
– Næste gang du bliver irriteret over at være irriteret, kan du prøve at stoppe dig selv og fortælle dig selv, at du lige nu er irriteret, og at det er okay, for irritationen er din drivkraft til at gå efter det, du har behov for. At få et mere konstruktivt forhold til irritation handler først og fremmest om at blive bevidst om, at man er irriteret. Dernæst handler det om at acceptere følelsen, for ellers kan du ikke ændre den, siger Anne-Dorthe Davidsen.
LÆS OGSÅ: Lær at blive irriteret - på en positiv måde
Bliv irritationsbevidst
Stil dig selv spørgsmålet: Kan jeg huske, hvornår jeg sidst blev irriteret?
1. Hvis du svarer: ”Nej, jeg bliver aldrig irritereret!”, så spørg dig selv:
▶ Hvad kan det handle om?
▶ Kan forklaringen være, at jeg fortrænger irritation, fordi jeg ikke bryder mig om følelsen?
2. Hvis du kan huske en situation, hvor du blev irriteret, så spørg dig selv:
▶ Hvad gjorde jeg ved min irritation i situationen?
▶ Fortrængte jeg den og lod, som om jeg slet ikke var irriteret?
▶ Lod jeg min irritation gå ud over min partner, en kollega eller andre?
▶ Ventede jeg bare, til irritationen gik over af sig selv?
▶ Forsøgte jeg at distrahere mig selv med alkohol, mad, overdreven sport eller ved at drukne mig i arbejde?
▶ Gjorde jeg andre ting?
3. Du kan søge hjælp hos en psykolog eller en psykoterapeut, hvis du føler dig fanget i din irritation og ikke kan få øje på, hvad det handler om, og hvad du skal gøre ved den.
Er du selv irriterende?
Helt sikkert, indimellem, f.eks. når du overskrider andre menneskers grænser og ikke respekterer dem. Det kan være svært at indrømme, at man også selv kan være irriterende uanset om ens opførsel er ubevidst eller ej. Så reflektér over, hvornår du sidst for alvor har irriteret en anden person, og hvordan det føles at have irriteret vedkommende. Det kan være en god øvelse, for når du opdager, at du måske utilsigtet har været irriterende, kan du vende det om – andre ønsker nok heller ikke altid at irritere dig med vilje.