Få ro i hovedet: Er du bange for fremtiden?

At gå til koncert eller på marked lyder hyggeligt. Eller gør det? Måske tænker du også, at det kan være farligt, fordi der tidligere har været terrorhandlinger ved koncerter og julemarkeder. I de seneste år er truslen om terror desuden rykket tættere på os – hvis det kan ske i London, Berlin og Paris, kan man frygte, at det også kan ske i Danmark. Og vi er da også blevet mere bange for terror. TrygFondens nationale tryghedsmåling for 2017 viser, at 23 procent af flere end 6.000 adspurgte danskere frygter at blive ofre for et terrorangreb, hvilket er en stor stigning i forhold til tidligere tryghedsmålinger. Men vi er ikke kun bange for terror, når det gælder fremtiden. Vi frygter også naturkatastrofer, klimaproblemer, epidemier, Nordkoreas atomvåben, konsekvenserne af Brexit og amerikanernes valg af Trump, krigen i Syrien, humanitære katastrofer som i Yemen, store flygtningestrømme og meget mere. Hvis vi ikke er bevidste om det, kan vores frygt blive de briller, vi ser verden igennem, og kan som værste konsekvens betyde, at vi lader os begrænse i hverdagen og dermed får nedsat livskvalitet.

Grunden til at vi ved så meget om terror, krige, naturkatastrofer, klimaforandringer osv. er den kontinuerlige informationsstrøm, vi udsættes for via medierne. Ifølge psykolog og psykoterapeut Hanne Brit Aagaard er vores hjerner ikke konstruerede til at kunne bearbejde al den information, vi får, og i det tempo, vi får den. De mange indtryk, som hjernen modtager, gør os ude af stand til at sortere væsentligt fra uvæsentligt, og vi bliver skræmte. Så en måde at hjælpe sig selv på, hvis man kan mærke, at frygten får lov at fylde for meget, er at skærme sig selv ved indimellem at holde sig fra mediernes nyhedsstrøm.

Afmagt som fællesnævner

Fællesnævneren for vores fremtidsfrygt er afmagt. Når vi er bange, har vi en oplevelse af ikke at have indflydelse på, hvad der kommer til at ske. Vi tænker, at det hele går ad helvede til, uden at vi har nogen som helst form for kontrol. Ifølge Hanne Brit Aagaard er det vigtigt at gøre sig klart, at det er afmagten, der er det væsentlige i vores frygt, for først da kan vi forholde os konstruktivt til frygten i stedet for at lade os styre af den.

- Modvægten til afmagtsfølelsen er at gøre noget, som man føler, at man har kontrol over, og som man kan se et resultat af. De fleste af os producerer ikke noget konkret og håndgribeligt længere, da mange af os eksempelvis er vidensarbejdere. Men det giver en tilfredsstillelse at opleve, at der er noget, man kan gøre, som giver et håndgribeligt resultatet. Det kan for eksempel være at plante blomster, strikke et tæppe eller engagere sig lokalt, siger Hanne Brit Aagaard.

Lokale fællesskaber

Inspireret af forfatteren Tor Nørretranders kommer Hanne Brit Aagaard også med det råd, at vi skal tænke globalt og handle lokalt. Det kan for eksempel være at engagere sig lokalpolitisk, fordi det giver følelsen af at have indflydelse. Det kan også være at deltage i en venligboergruppe, som er en folkelig bevægelse, der hjælper flygtninge i Danmark. At arbejde frivilligt giver en oplevelse af kontrol, sammenhold og at det, man gør, har en betydning for andre.

- Man føler, at man gør en forskel, når man arbejder frivilligt. Selvom der reelt er mange ting at være bange for, er det vigtigt, at man har modet til at gøre noget der, hvor man kan, og samtidig erkende, at der er noget, man ikke kan. Vi er nødt til at leve med en erkendelse af, at der er ting, vi ikke kan gøre noget ved. Sindsro-bønnen kan være en stor hjælp, uanset om man er troende eller ej. Den siger: ”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre og mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Hanne Brit Aagaard anser det også for vigtigt, at vi stiller os kritiske overfor de nyheder, vi får serveret, ved at søge viden om forholdene.

- Det kan føles, som om vi lever i en opløsningstid, hvor alt går i den forkerte retning. Men sådan mener forfatteren Tor Nørretranders ikke, at det behøver at være. I sin nye bog ”Se frem” forholder han sig optimistisk til fremtiden, og han taler om, at vi er på vej ind i ny oplysningstid som en reaktion på den misinformation og mistro, der kendetegner verdenssituationen. Så det handler også om at søge information, når man bliver skræmt af nyhederne, fordi det kan virke beroligende at sætte sig ind i, hvordan tingene rent faktisk hænger sammen.

Et afbalanceret syn på verden

De fleste danskere har et langt mere dystert syn på verden, end der er grund til, viser undersøgelser. Det hele bliver ikke bare værre og værre. Når vi hører mest om alt det, der går galt, og kan gå galt i verden, handler det om, at katastrofer er bedre sælgende nyhedsstof. Det er vigtigt at holde sig for øje, mener Hanne Brit Aagaard.

- Det er op til os selv at afbalancere alle de indtryk, vi får fra tv-nyheder, radio, onlinenyheder, avisen, indsamlingskampagner osv., for vi skaber vores egen opfattelse af verdens tilstand. Verden er bedre, end de fleste tror. Vi hører for eksempel ikke så meget om, at fattigdommen i verden er faldet med 75 procent siden 1990, at færre dør som følge af krig eller naturkatastrofer, at gennemsnitsalderen er steget til 70 år på verdensplan, at børnedødeligheden er faldet til under fem procent, og at langt færre udsættes for kriminalitet, vold og røveri.

Få ro på nervesystemet

Hvis man i forvejen har et sensitivt og uroligt nervesystem, er man mere udsat for fremtidsfrygt.

Det samme gælder, hvis man har været udsat for noget traumatisk.

- Vi har alle oplevet noget dramatisk i vores liv, og hvis ikke vi får bearbejdet det, er vi i langt større risiko for at leve i frygt. Jo flere traumatiske oplevelser, man haft, jo mere reagerer man på fjernere voldsomme katastrofer, og det kan kræve terapi at få bearbejdet. Hvis ens nervesystem kommer meget op at køre, når der sker noget voldsomt i verden, er det vigtigt, at man arbejder på at berolige sig selv. Man kan for eksempel sige til sig selv: ”Det er ikke mig, der har mistet livet eller har mistet en kær.” Og så er det ellers en god idé at skærme sig og undlade at følge nyhederne uafbrudt.

Også naturen kan virke meget beroligende på nervesystemet, for man får en oplevelse af, at der er noget, der er stabilt.

- Der er noget bekræftende og betryggende ved, at træerne taber bladene om efteråret, og om foråret kommer de igen. Naturen byder også på stilhed, der er vigtig for os. Det er også godt for os at være stille med os selv hjemme indimellem og slukke for tv, radio, computer og andet, der forstyrrer os. Og så er det vigtigt at tale med andre om sin frygt, som man ikke går med den alene. Frygten for fremtiden må i det hele taget ikke gøre, at vi får mistillid til hinanden. Kunsten er hverken at blive enten paranoid eller naiv, men bevare sin sunde fornuft til verden og andre mennesker og selv opføre sig venligt og generøst, siger Hanne Brit Aagaard.

Sådan får du styr på din frygt:

• Gør noget der, hvor du kan. Engager dig f.eks. lokalpolitisk, eller arbejd frivilligt.

• Lav noget, som du kan se et resultat af – strik, plant blomster osv.

• Vær venlig og generøs over for andre. Hils f.eks. på fremmede, når du går tur. Sammenhængskraften i vores samfund bliver stærkere, når vi anerkender hinanden ved at hilse.

• Accepter, at du ikke har kontrol med alt.

• Skærm dig selv fra nyhedsstrømmen, hvis du kan mærke, at du bliver meget påvirket.

• Beslut dig for, at du ikke vil lade dig begrænse, og forsøg at leve så normalt som muligt.

• Brug naturen til at berolige dit nervesystem. Gå i skoven eller på stranden.

• Forsøg at undgå at blive stresset i hverdagen, da stress kan gøre din frygt værre.

• Find nogle beroligende sætninger, du kan sige til dig selv, som f.eks.: ”Jeg er tryg” eller ”Der er ikke sket mig eller mine kære noget”.

• Hvis du føler dig meget urolig, kan det hjælpe at bevæge sig ved f.eks. at gå eller løbe en tur.

• Begræns dine nyhedsopdateringer under voldsomme begivenheder, så du ikke får hidset dig endnu mere op.

Om eksperten

Hanne Brit Aagaard er psykolog og psykoterapeut. Læs mere på Hannebritaagaard.dk