Selvudvikling
18. september 2017

Dette ord foretrækker Ashley Graham frem for ”plus size”

Den populære betegnelse ”Plus size” bliver flittigt brugt på både tøj, kropsformer - og modeller. Ikke desto mindre er det absolut ikke et ord, som den amerikanske supermodel Ashley Graham er fan af.
Af: Charlotte Kobberøe Fink
Ashley Graham

foto: All Over Press

Dét vil Ashley Graham hellere kaldes end plus size

Mere end to tredjedele af alle amerikanske kvinder bruger størrelse 44 – eller derover – i tøj. Det samme gør Ashley Graham, og derfor er hun i modetermer plus size. Betegnelsen har fulgt hende konsekvent, siden hun brød igennem som model, men i et interview med New York Magazine afslører Graham nu, hvad hun meget hellere vil kaldes.

LÆS OGSÅ: Se de smukke billeder: Ashley Graham viser sin smukke krop fra alle vinkler

Plus what?

I denne måned kan den 29-årige model ses som sexet pinup-model på forsiden af det amerikanske magasin, og i det tilhørende interview beskriver journalisten Jada Yuan, hvordan Ashley Graham egentlig har det med plus size-mærkatet – og hvad modellen i stedet foretrækker at blive kaldt:

- Graham hader det, fordi hun synes, der i ordet er en iboende implikation, der deler de ”normale” kroppe fra ”de andre”, skriver NYM i interviewet, som også er offentliggjort på deres subsite The Cut og forklarer:

- Plus… hvad!? spørger Ashley.

- Jeg har altid fået at vide: ”Du er ikke god nok, fordi du er plus size …”

Ashley tilføjer, at hun ikke er ude på at få ordet bandlyst fra ordbogen, for masser af kvinder elsker og identificerer sig med ordet. Ashley selv foretrækker bare i langt højere grad at blive kaldt kurvet frem for plus size.

Og det er da heller ikke første gang, at Ashley udtrykker sin utilfredshed med plus size-mærkatet. I maj fortalte hun også til nyhedsbureauet Associated Press, at hun ikke syntes, ordet gjorde noget positivt for kvinder.

- Kommer nogen kvinder nogensinde ind og siger ”Jeg er en plus size-kvinde?” Måske som en forsvarsmekanisme eller måske som en måde at forsøge at passe ind i samfundet på…. Men jeg synes bare, at det er opdelende. Jeg tror ikke på, at det at sætte mærkater på kvinder og putte dem i bestemte kategorier afhængigt af størrelsen på deres bukser fører os nogle steder i livet, fortalte Graham dengang til nyhedsbureauet.

Kilde: New York Magazine - The Cut

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også