Selvudvikling
8. august 2018

Ernæringseksperten: Vi har gjort sundhed til en religion

Holdningerne til vægt og i særdeleshed overvægt er typisk ensidige og meget negative. Hvis man er tyk, har man jo selv valgt det, eller også mangler man i hvert fald selvkontrol og viljestyrke. Men er det hele sandheden?
Af: Signe Halck
løbesko, vand, æbler, sundhed

Foto: Shutterstock

Morten Elsøe er cand.scient. i ernæring og arbejder hver dag med at hjælpe kvinder, der har det dårligt med sig selv, med deres krop, med deres vægt og med forhold­et til mad. Han mener, at sundhed i dag fylder for meget i folks hoveder og på en ofte lidt misforstået og usund måde.

Vil du for enhver pris være slank, og vil du for enhver pris være sund? Og tænker du konstant på din sundhed, din vægt og på dit indtag af mad, så du kan nå dit mål om at blive sund og slank? Så er du muligvis på afveje.

”Hvis man arbejder på at få en sundere krop, så skal det efter min overbevisning være for at fjerne begrænsninger for livsudfoldelse. Hvis ikke det er tilfældet, og hvis jagten på sundhed går ud over vores psykiske og sociale velvære, så kan jagten på sundhed blive usund,” mener Morten Elsøe. Han understreger også, at kropsvægten for nogle kan gå hen og blive en hindring for fysisk udfoldelse og livskvalitet, og at det her kan give mening at tale om sundhed i forbindelse med et vægttab.

”For rigtig mange sker der imidlertid det, at det store fokus på de ekstra kilo netop medfører en forringelse af livskvaliteten, og det er her, det kan blive usundt,” forklarer han.

I den forbindelse tror ernæringseksperten personligt på, at vi har gjort sundhed til en form for religion.

”Mange er i dag blevet lidt ’gudløse’ og har ikke underlagt sig en religion. Men det at tro på noget, dyrke noget og søge mening ligger dybt i mange mennesker, og derfor har vi nok en tendens til at gøre med andre ting, som vi tidligere gjorde med religion. Spørger du mig, kan jeg godt tænke, at sundhed er blevet noget, som mange tror på og dyrker på en småreligiøs måde.”

Sundhed kan ikke ses med det blotte øje

Problemet med det store fokus på sundhed er, at det for mange kan føles som mere legitimt at udstille og diskriminere overvægtige, fordi det er deres usundhed, man skælder ud på, og ikke deres udseende, til trods for at dommen er baseret på netop udseendet alene. Men i de fleste tilfælde er det for det første ikke muligt med det blotte øje at vurdere, om kropsvægten hos andre er sund eller usund, og for det andet gør man skade på andre mennesker, hvis man vurderer dem negativt på deres vægt og deres udseende.

”Den nemmeste måde at stemple nogen som usund på er ved at kigge på deres kropsvægt, fordi den er synlig. Men hvis man som overvægtig oplever noget ubehageligt fra andre omkring sin krop og vægt, så gør man præcis det, man plejer, når man oplever noget følelsesmæssigt svært og ubehageligt – man skammer sig, man går hjem og spiser mere, man går mindre ud, og man bevæger sig dermed mindre. Det giver næring til den negative spiral. Den spiral kan vi kun vende, hvis vi holder op med at dømme og hade tykke mennesker. Og det gælder, uanset om de hører til dem, der som følge af kropsvægten er usunde, eller om de hører til størstedelen, der er fint sunde uagtet deres vægt. Der er ingen, der taber sig af at få vide, at de er forkerte – tværtimod.”

LÆS OGSÅ: Hollandske Jolan til danske kvinder: Glem nu de slankekure!

Et sundt og naturligt forhold til mad er afgørende

Noget, der ifølge Morten Elsøe også kan gå hen og blive usundt, er vores forhold til mad. Fra naturens side er vi udstyret med en naturlig sult, så vi husker at spise og dermed kan opretholde vores krop og vores energi. Men i dag har mange et forskruet forhold til mad, der er præget af en masse tankemæssig negativ energi, dårlig samvittighed, forbud samt skiftevis overkontrol og kontroltab. Det naturlige forhold til mad er med andre ord gået fløjten.

”Slankekure ødelægger ofte ethvert naturligt og sundt forhold til mad. At spise på sine følelser påvirker også forholdet til mad. Hvis man har fået oparbejdet en vane, der gør, at man håndterer f.eks. stress, uro, tristhed, ensomhed og angst ved at spise, så opbygger man en afhængighed til mad i forskellige situationer, hvor man mærker de følelser. Hvor nogle måske drikker vin, når de er stressede eller føler uro, spiser andre.”

Hvis man spiser på sine følelser og konstant bevæger sig ind og ud af vægttab og vægtøgning på grund af slankekure og oplever, at mad, krop og vægt fylder én med dårlige tanker og negativ energi, så kan det være sundt at stoppe op. I udgangspunktet ikke for at tabe sig, men for at få et sundere og mere naturligt forhold til sin krop og til mad. Det er den øvelse, Morten Elsøe laver med klienterne i sin praksis.

”De kvinder, jeg arbejder med, får det bedre med sig selv, når de finder ud af, at de kan spise helt normal mad uden regler og forbudte fødevarer uden at tage på af det. Når man når til at have det godt med at lave en helt almindelig lasagne uden at erstatte pasta­pladerne med grøntsager, og hvor man spiser af den i en almindelig mængde, så får man nogle positive spisesituationer, og det rykker.”

LÆS OGSÅ: Sundhedscoachen: ”Jeg ser flere og flere, som tager afstand fra den mentalitet og det menneskesyn, som slankekure er et udtryk for”

Det sunde og varige vægttab

Morten Elsøes erfaring er også, at der som følge af et mere afslappet, sundt og naturligt forhold til mad og det at spise kan opstå et sundt og varigt vægttab.

”Hvis man er svært overvægtig, og hvis man har oparbejdet et usundt afhængighedsforhold til mad, hvor man f.eks. overspiser på sine følelser, så kan man godt tabe sig. Men det hverken kan eller skal gå hurtigt. Det tager tid at ændre vaner, og det kræver arbejde at håndtere svære følelser på nye måder. Det er det, vi skal forstå i stedet for at pege fingre.”

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs mere om:

Læs også